Sundhed og Sygdom – Danske Hjems Lægebog SINDSSYGE

Posted on by Karen Margrethe Maglekær Posted in Ikke-kategoriseret

Faldt over bogen Sundhed og Sygdom – Danske Hjems Lægebog IV del (1934).  Som der skrives på titelbladet, er det ”en populær fremstilling” ved læge Henning Askeby. Udg. I Ude og Hjemme.

Denne IV del, som desværre er den eneste jeg har, beskriver: Kvindesygdomme, kønssygdomme, sindssygdomme, sundheden. Og man kan jo så fundere over, hvorfor de 4 emner lige er i samme bog???

Her lidt citater og uddrag af bogen

Sindssygdomme

Sindssygdomme vidste man allerede i Oldtiden var knyttet til Hjernen. I Middelalderen vandt Anskuelsen om det drejede sig om ”Besættelser” mere og mere Overhaand, og de stakkels syge blev indespærret og lænket, hvis de ikke ligefrem blev brændt som Hekse og Troldmænd! Først omkring Aar 1800 begyndte man, på den franske Læge Pinels Initiativ, at løse de Sindssyges Lænker, og man forsøgte efterhaanden at erstatte ”Spændetrøjen” og de øvrige Tvangsmidler med hensigtsmæssig Pleje og behandling – og Tid efter anden har Sindssygeanstalter og senest virkelige Sindssygehospitaler afløst Fortidens frygtelige, og med Rette frygtede ”Daarekister”.

Selv om det i Virkeligheden er umuligt med Sikkerhed at afgøre, hvad det skal forstaas ved et helt normalt forløbende Sjæleliv i biologisk Forstand, og skønt Sindssygelægerne (Psykiatrikerne) i høj Grad er uenige om selve begrebet Sindssyge, idet nogle mener, at det udelukkende drejer sig om materielle Forstyrrelser i den menneskelige Hjernes Funktioner, medens andre tror, at der tillige forekommer selvstændige Forstyrrelser i de sjælelige Processer, saa kan man dog godt give Lægfolk en vis Forforstaaelse af disse uhyre vigtige Sygdomme, hvis man lader de videre Problemer ( det urgamle Spørgsmaal: Ekisterer  der en selvstændig, udødelig Sjæl eller ej?) ligge og blot ved den menneskelige Sjæl forstaar: Bevidsthedslivet, d.v.s. Summen af Tanker, Følelser og Handlinger (Viljelivet), det overbevidste og det underbevidste under eet, saaledes at Sindssyge da bliver opfattet som Forstyrrelser i Bevidsthedslivet!

Medens de forskellige Hjernefunktioners absolut Vigtighed for Sjælens hele Tilstand (saa længe Organismen er i Live) ikke kan omdisputeres, saa er man i nyeste Tid tillige blevet klar over, at ogsaa hele det øvrige Legemes Funktioner spiller en stor Rolle; bl.a. kan Hormonpaavirkninger og forbigaaende eller varige Stofskifteforstyrrelser i høj Grad paavirke Hjernecellernes Funktion, ja –  det er det hele taget et stort Spørgsmaal om der overhovedet findes nogen legemlig Sygdom, som er ganske uden en vis ledsagende sjælelig Forandring! Paa den anden Side ved enhver af Erfaring at Sjælelige Indtryk kan fremkalde legemlige Virkninger (f.Eks Hjertebanken ved Spænding, Rødmen ved Skamfuldhed, Blegnen- Ja, Død af Skræk!) – – – alt i alt.: Der findes en saare dybtgaaende og stærkt indgribende Sammenhæng imellem Sjæl og Legeme, en Sammenhæng, som man stedse maa have for Øje ved Studiet af Sjælelivet i baade sund og syg Tilstand!

Da Symptomerne ved Sindssygdomme danner højest brogede og uensartede Billeder, og Aarsagerne for Størstedelen er ganske ukendte, bliver Inddelingen af Sindssygdommene altid mere eller mindre vilkaarlig, men man kan dog opstille følgende større Hovedgrupper:

  1. SJÆLELIGE UDVIKLINGSMANGLER (Idioti, Aandssvaghed, intelligensdefekter etc.)
  2. SJÆLELIGE UDARTNINGER (= ”PSYKOPATIER”: Degeneration, ”Moral insanity”, Impulsioner, Monomanier etc.)
  3. SJÆLELIGE ABNORMTILSTANDE (Toxiske, infektiøse, neurotiske, hysteriske, epileptiske Sindssygdomme, Alderdomssløvsind etc.)
  4. EGENTLIGE SINDSLIDELSER (= ”PSYKOSER”: Depression, melankoli, Mani, Forrykthed, Vanvid, Sløvsind, Afsind etc.).

Forfølgelsesvanvid begynder oftest ganske snigende i Alderen 40-50 Aar, ved den begyndende Nedgangstid i Livet. Det drejer sig hyppigt om Mennesker, der tidligere har været flinke og livsglade, men efterhaanden begynder at blive tillukkede og mistænksomme, at gruble og beskæftige sig med sig selv. Inddtyk udefra tillægger de en særlig Betydning: Folk ser saa underligt paa dem paa Gaden, Naboerne stikker Hovederne sammen naar de gaar forbi, man søger at udspionere dem, og man kommer med skjulte Hentydninger, Avisartiklerne omhandler dem mellem Linierne, Præstens Prædiken er særlig møntet paa dem, alt faar en mystisk Betydning, rene Tilfældigheder (som at et Vindue, der plejer at være  mørkt er oplyst) har en eller anden særlig Betydning, og allevegne ser de Politibetjente på Lur efter dem etc. etc.

Storhedsvanvid har sin logiske Begrundelse deri, at naar Patienterne ser, at de fra alle Sider bliver forfulgt, saa maa Grunden være den, at de er noget særlig stort, idet det kun er Berømtheder eller meget rige Folk, som man forfølger paa den vedholdende Maade; de mener da, at de enten er Grever eller Baroner, forbyttede Prinser, Kejser, Pave, Messias eller Gud selv – eller de tror, at de er Ejer af uhyrlige  Formuer, Mangemillionærer, Direktør for ”Europas Bank” etc.; og Patienterne ser nu i alt, hvad det passerer om dem, kun Beviser paa deres høje og enestaaende Stilling blandt Menneskene, ligesom tidligere alt mistydedes som Forfølgelse – og for at hævde deres Værdighed anlægger de paafaldende Fagter, bærer falske Ordner, gamle Medaljer etc., ligesom deres Omgivelser udnævnes til højtstaaende Personer.

Oprejsningsforrykthed Her er der ofte en Omstændighed, der giver Anledning til Sygdommen, idet Vedkommende har faaet en eller anden Modgang, enten en formentlig eller virkelig Uret eller Tilsidesættelse, f.Eks. er han blevet sprunget forbi ved et Avancement el. lign., og han sætter nu Himmel og Jord i Bevægelse for at faa den begaaede Uret gjort god igen, han protesterer, indgiver Klager til højere og højere Autoriteter, til Kongen selv, skriver i Aviserne, udgiver Pjecer, slaar Plakater op – ja, begaar endog undertiden et Attentat for at det offentlige skal blive nødt til at tage sig af sagen etc., men den del falder dog til Ro, omsider.

Kværulantforrykthed er næsten de samme som oprejsningsforrykthed, men Anledningen er her hyppigt en Retstrætte [i] af en eller anden Art, angaaende et Markskel, en Handel, en Arvefordeling etc. og ”Sagen” medfører alenlange Skriverier, utallige Vidneafhøringer etc., og Patienten, der gerne af Karakter er udpræget egoistisk, mistroisk og uhyre selvfølende, har ikke Ro for ”Sagen”, hverken Nat eller Dag, han kan ikke tænke eller tale om andet end – ”Sagen”! Patienten vil have sin Ret og have Hævn over sin Modpart for enhver Pris, han er aldeles ude af Stand til at se Sagen fra et uhildet Retsstandpunkt, han er uimodtagelig for enhver Argumentation og disker stadig op med den samme ensidige (ofte forvrængede) Fremstilling om, hvis Rigtighed han er saa ”bombesikker”; alt, hvad der taler imod hans Opfattelse, affejes som Sagen ganske uvedkommende eller ligefrem Løgn, og alt hvad der i mindste Maade synes at støtte den, ophøjes til uomstødelig Sikkerhed, selv om det er den løseste Udtalelse af en ganske uvederhæftig Person. Naar han ikke faar sin Ret ved første Instans, gaar han til den næste, og da Afgørelsen stadig gaar ham imod, kommer der nu til Klagen over den oprindelige Uret ofte meget grove Anklager mod Dommerne, Autoriteterne etc. Saafremt intet af alt dette forslaar, hænder det meget ofte, at Patienten tager sig selv til Rette, han indfinder sig i et af Ministerierne og giver Kontorchefen en Lussing, eller han truer Justitsministeren med Mord etc. – og ender naturligvis med at blive indlagt paa et Sindssygehospital.

Erotikforrykthed Patienten er oftest en yngre eller midaldrende Person, dog hyppigst en Kvinde, der forelsker sig i en eller anden offentlig Personlighed, en Præst, en Læge, en Skuespiller etc. og derpaa faar den fixe Idé, at hun bliver genelsket, og det udvikler sig derhen, at hun bestandig i tusinde Smaating finder Bekræftelse herpaa, hun læser mellem Linierne i Avisen, at han sender hende Bud, og naar hun finder en Blomst paa Gaden, er den henkastet af ham til hende etc., men særdeles ofte er det dog det sociale Niveau, hvortil Patienten skal hæves ved Ægteskabet, der er det afgørende, medens selve det erotiske Moment er mere underordnet. Efterhaanden bliver Patienten en sand Plage for den elskede Genstand, som hun forfølger overalt personligt og med Breve, med Blomster og Sofapuder etc. – trods energiske Afvisninger, der blot af den Syge opfattes som Prøve paa Troskab (!) indtil hun efter forskellige Trusler, Polititilhold og event. Straffe indlægges paa et Hospital, hvor der Tid efter anden kan indtræde en fuldstændig Helbredelse.

Religionsforrykthed ytrer sig hyppigt ved, at Patienten selv mener at være en stor Religionsstifter, Profet, Guds Udvalgte, Kristi Brud etc., og det Forhold, at de ikke anerkendes, er i Reglen tilstrækkeligt til at de tordner løs mod den bestaande Kirke. Undertiden knytter der sig yderligere Storhedstanker til Forryktheden, ligesom der hyppigt optræder Hallucinationer, som antager en Form af besynderlige Visioner og mærkelige Aabenbaringer. Saadanne Tilfælde træffes ret sjældent udenfor Hospitalerne, men der forekommer talrige former af lettere Religionsforrykthed, der skjuler sig blandt de kirkelige-nydannede, eksentrisk-bibelfortolkende og sekterisk-afvisende Personer, der dog i reglen kun faar betydning i mindre Kredse, hvor de ofte fordrejer hovedet paa andre mindre begavede Mennesker.

Samfundsforrykthed Til den kategori hører og henregnes de fleste Anarkister, Nihilister, Kommunister etc., og den Energi og Udholdenhed, hvormed de stormer løs paa det bestaaende Samfund, trodser ofte enhver Beskrivelse, men resulterer desværre altfor ofte i frygtelige Voldshandlinger, Attentater etc.

Opfinderforrykthed Patienten fasttholder at have gjort en stor Opfindelse, der dog hyppigt drejer sig om de ældgamle Problemer ”Guldmageri”, ”Perpetuum mobile” [ii] etc.

Jalousiforrykthed Vedkommende taber ikke et minut Ægtefællen af Syne, men hemmeligt følger ham med de bitreste Bebrejdelser ved den mindste Anledning (eller uden en saadan).

Hypokondriforrykthed Hvor Patienten ud fra sygelige Organfornemmelser danner sig en bestemt Vrangforestilling om sin Sygdom, fra hvilken han ikke lader sig rokke; saadanne Fortolkninger er dog i reglen højest bizzare, de mærker, at Maven er helt tillukket, eller de har Slanger i Maven, mangler Øjne eller Næse, mærker smaa sorte Dyr, der kryber ind under Huden og forvandler sig til en Aand et eller andet Sted i legemet etc. etc. (I det store og hele er der dog ofte kun en Gradsforskel paa den egentlige Hypokondri og den forrykte Hypokondri.

Behandlingen af de forskellige Forrykthedsformer er overordentlig vanskelig, idet Patienten jo aldrig selv vil indrømme, at han er syg! I lettere Tilfælde kan der dog opnaas en relativ Helbredelse eller Bedring alene ved at faa Patienten anbragt under gunstige Forhold, f.eks. paa Landet, saa langt borte fra retssalene, den elskede Genstand etc. som vel muligt, men i de alvorlige Tilfælde bliver den tvungne Anbringelse paa et Sindssygehospital nødvendig, og her falder de som nævnt undertiden til Ro under et eller andet Arbejdes afledende Indvirkning!

[i] Retstrætte: indbragt for en ret/retstrætte mellem to private Personer

[ii] Perpetuum mobile”: Evighedsmaskine