Citater fra bogen
”Det bedste der er sket i min tid som sygeplejerske er penicillinets opfindelse. Det kom under krigen, og da Gram Sygehus ikke kunne opbevare det, blev det kørt i ambulance fra Odense, hver gang en patient havde brug for det”
”Der var mangel på alting under krigen, blandt andet brugte vi lagner af papir. … en dreng kunne ingenting tåle, så vi fik bananer på recept”.
” En ung mand med sukkersyge var indlagt i mere end et år. Han var så psykisk nedbrudt og helt udpint af alle de kålblade, han fik serveret”.
”Ved stuegang skulle en sygeplejerske gå bag overlægen med en kapsel med klude, han kunne tørre hænder i….. en dag tænkte jeg, nu kan det godt holde op og han må vaske sine hænder selv”.
”De står i fine uniformer…. lyseblå kjole med hvidt forklæde og kappe på hovedet. Både kjole og forklæde når de obligatoriske 18 cm fra gulvet. Der er hvid aftagelig krave og en lille selvbunden sløjfe i halsen. Og kronen på værket – den hvide stivede kappe på hovedet”
”Der måtte ikke ikke være besøg på værelset efter kl. 22. gæster skulle melde sig både når de kom og gik. ….. min kæreste synes det var sjovt at melde han gik, og så planke muren og komme ind igen”.
”I sengebordet stod vaskefade og på enden hang vaskeklude. En blå (som øjnene) til foroven og en rød (som numsen på en baby) til forneden…. det var den måde vi lærte at at tage den rigtige klud”.
”Så kunne det ske, når man kom med et fyldt vaskefad, at en patient tog én om livet, så vandet skvulpede ud over det hele….. det gav stor morskab på stuen. Det var sjovt”.
”Hun forespurgte på stuegang, om vi måtte forsøge med at komme melis (sukker) i såret. Det var lægen med på, blot det ikke blev skrevet i journalen”.
”Ind i mellem tog vi tog, bus og færge til Ærø og tappede donorer. Blodet i tunge glasflasker, havde vi selv med hjem i tasken, så vi måtte ind om sygehuset for at sætte det i køleskab”.
”Vi fik en kvinde ind der havde tabt håret…. hun var forgiftet med rottegift. Heldigvis overlevede, så hun kunne fortælle, hun selv havde taget det, ellers var hendes mand blevet dømt”.
”Mange blev udskrevet op til jul, så der var altid en stue ledig til at afholde julefrokosten i. Hele personalet deltog, man skiftedes bare til at tage klokker”.
”Vi deltog i samtlige fester på teknikum, kaserne og diverse kollegier i byen.. engang havde jeg glemt mine strømpebukser på kollegiet, så jeg måtte sygemelde mig…. kunne ikke gå i skole uden strømper”.
”Det var ikke til at nå hjem på en fridag….. der var 14 stoppesteder fra Bogense til Odense, derefter med tog til Nyborg, færgen til Korsør, tog til Dalmose med skift i Slagelse og 3 km på gåben”.
”Jeg skulle kontrollere strumapatienten hvert 5. min. efter operationen, jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle kontrollere…. det kunne da have gået grueligt galt”.
”Garvede motorcykelbetjente eskorterede ambulancen foran….. bagved ‘eskorterede’ rockerne”.
”En patient var glad for kongefamilien og klippede billeder ud af ugeblade og gemte i skuffen. Hvis hun skejede ud eller blev voldsom sagde plejeren, at han vist skulle ned og se i hendes skuffe og klippe billederne i stykker”
”Nu er det mig der sidder med min lommekniv (en godt slidt schweizerkniv) og skræller æbler for beboerne på plejehjemmet…. at hjælpe andre giver så stor en tilfredsstillelse”.
”Der var indbrud på plejehjemmet tre gange, de to af dem, var jeg på vagt. En stor mand med rygsæk på ryggen og en skruetrækker i hånden stod foran os”.
”Hvis frk. Steensen var karismatisk, var det intet at regne mod frk. Bang… hun var en lille tæt dame uddannet på Bispebjerg og bar stadig uniformen fra Bispebjerg… en kjole med lange ærmer og bisselæg foran og så den karakteristiske bispebjergkappe på hovedet”.
”Jeg boede hos mine forældre i Svendborg, og familien købte en Velo Solex jeg kunne køre frem og tilbage på. Om dagen havde fruen den frem og tilbage til hendes arbejde”.
”Jeg har haft landmænd der sammenlignede kone med en so og den nye baby med en pattegris…. man måtte sluge nogle kamler, og der var hjem der lignede noget der var løgn, men børnene havde det pragtfuldt”.
”Inden dagvagten skulle alle have foretaget morgentoilette. Jeg startede kl. 2, for at være færdig til kl. 7, men det fik lov at sove videre bagefter”.
”De kom med vulgære kommentarer, mens de opererede i underlivet…. lumre bemærkninger med sexuelle undertoner”.
”Bor i lejlighed med kæreste der studerer medicin og en anden ung studerende. Vi klarer økonomien ved SU og vikararbejde i Odense og Slagelse”.
”Hva’ fanden fik en ung pige fra kartoffelmarkerne i Nordjylland til at tage cyklen, og under krigen køre til Odense for at tage en uddannelse til sygeplejerske ?”.
”Som spejder var jeg langsommere end de andre, og en af lederne skyndede på mig…. men så forsvarede kammeraterne mig og sagde, hun da nok kunne forstå, jeg ikke kunne gå stærkere med de sko”.
”Da jeg besøgte min søn, stod jeg udenfor vinduet og kiggede ind gennem et hul i en avis… for han ikke skulle genkende mig”.
”Nonnen hev mig ud af min mors arm og slæbte mig ned af gangen… jeg kom ind i et flisebelagt rum med en stor aflang metalvask, og blev sat på skødet af en mand med et hvidt slagterforklæde.. blev holdt fast og man pressede noget koldt jern ned over min mund…. det lugtede voldsomt”.
”Tykke kinder pletter blå, begge svinder stol blot på, at du snart er oven senge og kan i med skolen hænge”.
”Det er frygteligt at se, hvordan ens lille tynde barn lider, når de ikke kan ramme årerne”.
”Jeg blev kaldt ind til lægerne og fik at vide, Kaj aldrig ville komme til at gå igen, men jeg åtte ikke fortælle ham det….. og det overholdt jeg”.
”Jeg gik i en osteklokke og fik store mængder morfin, uden det hjalp på smerterne”.
”Hvis jeg ikke fik hjertemagnyl, ville jeg have fået en blodprop, så vred var jeg”.