Faldt over bogen Sundhed og Sygdom – Danske Hjems Lægebog IV del (1934).  Som der skrives på titelbladet, er det ”en populær fremstilling” ved læge Henning Askeby. Udg. I Ude og Hjemme.

Denne IV del, som desværre er den eneste jeg har, beskriver: Kvindesygdomme, kønssygdomme, sindssygdomme, sundheden. Og man kan jo så fundere over, hvorfor de 4 emner lige er i samme bog???

Her lidt citater og uddrag af bogen

Sundheden

Sundhed er ikke blot en Betingelse for selve Livets normale Fortsættelse, men ogsaa for al den Lykke , som det forkrænkelige og relativt korte Liv kan byde Mennesket; den berømte engelske Filosof John Locke ( 1704) sagde kort og godt: ”En sund Sjæl i et sundt Legeme – det er en kort, men fuldstændig Beskrivelse af den lykkelige Tilstand i denne Verden”. Imidlertid gøres opmærksom paa, at en absolut Sundhed overhoved ikke kan tænkes i vore Dage, hvor ethvert Menneske trods en tilsyneladende fuldkommen Sundhed i Vuggegave tillige modtager en større eller mindre ”arvelig Belastning” fra talrige, svundne Generationer – og endelig er ethvert menneske yderligere underkastet Tidens ubønhørlige Lov, der dag for Dag fører mod Alderdommen, dennes naturlige fremskridende Svækkelse af alle Livsfunktioner og til slut – Døden!

Almindelig Hygiejne Under dette begreb kan naturligvis alle de forskellige Former for Hygiejne sammenfattes, idet enhver hygiejnisk Regel bør være almengyldig, men her vil vi blot fremdrage  visse Hovedpunkter af de Kaos, hvor i de almindelige hygiejniske Begreber i Virkeligheden befinder sig, idet et umaadeligt stort Antal mere eller mindre, ofte ganske taabelige ”Samfundsproblemer” søger at overdøve hinanden – en Hr. Møller paaberaaber sig at have fundet den eneste sande vej til Sundhedens Paradis ved sin ”Livslykke og Kønsmoral”, og en Fru Jensen hævder med lige saa stor Energi, at vejen kun gaar gennem ”frivilligt Moderskab”, andre raaber med ”Aandedrætssystemer”, ”Yoga” etc. etc. – alt sammen mere eller mindre Udslag af udpræget Charlataneri, thi kun en paa videnskabelig Basis hvilende ”Almenhygiejne” kan have virkelig Berettigelse – men paa den anden Side, naar man hverken tager religiøse, etiske, sociale eller økonomiske Hensyn i betragtning (altsaa ser bort fra Ting som Race- og Samfundshygiejne), saa vil det vise sig, at den rent ”biologiske Hygiejne” kan indskrænkes til de Grundsætninger, som vi nu skal beskæftige os med: barnealderens Hygiejne, Den daglige Hygiejne, Ernæringshygiejne og praktisk Hygiejne.

Barnealderens Hygiejne kan med rette kaldes den allervigtigste i al menneskelig Hygiejne, det absolut fundamentale for al videre Hygiejne.  Faktorer i vort Arhundrede(”Barnets Aarhundrede” –hvor dog Barneskriget i visse Kredse i stigende Grad erstattes af Bilhornets Skratten!!!) har affødt en rationel SPÆSDBARNSHGYGIEJNE, som efterhaanden har vundet almindelig Udbredelse og Forstaaelse, i selv de lavere Befolkningslag, og ogsaa har baaret smukke Frugter i de fleste civiliserede Lande – og dog vil man sikkert forfærdes ved at erfare, at der saa sent som i Aaret 1922 alene i et Land som Tyskland hver dag døde omtr. 1.000 Spædbørn, d.v.s. gennemsnitlig døde omtr. hvert 7de levende fødte Barn allerede i det første Leveaar.

Endelig kan man vist ogsaa paastaa, at den saakaldte SKOLEBARNSHYGIEJNE i vore Dage, i høj Grad har bevirket, at tidligere Tiders paafaldende Forskel paa Landmandendens rødmussede, kraftige Søren og den blegnæbbede, ranglede Christian fra det nørrebroske København er godt i Færd med at udlignes – selv om der endnu er saare langt igen, inden den gamle (fra det hygiejniske Synspunkt: Dødsdømte!) ”Kundskabsskole” bliver omdannet til en virkelig Skole for Livet! Men enhver Hygiejniker vil sikkert efterhaanden i stigende Grad tilegne sig den berømte svenske Pædagog, ELLEN KEY’s bekendte Ord i hendes Bog ”Barnets Aarhundrede”: ”For øvrigt mener jeg, at Kundskabsskolen bør ødelægges”! For nylig fik en Læges 12aarige Søn en daarlig karakter i Historie, og paa Faderens Bebrejdelser i den Anledning svarede Knægten nok saa raskt: ”Tja, jeg kunde skam ikke huske, hvad denne hersens Publius Scipio Æmillianus Afrikanus Minor hed, men hvad rager det ogsaa mig, hvad saadanne gamle Kameler hedder!”  En fornuftig Fader vilde formentlig straffe det næsvise i Svaret paa tilbørlig Vis, men i øvrigt tænke ved sig selv: ”Du har jo i grunden fuldstændig ret”! Thi mere og mere tilstræbes en større Kundskabsmeddelen – endog paa Bekostning af den egentlige Opdragelse, Karakteropdragelsen –idet Lærerne bliver mere og mere udspecialiserede Undervisere, ikke større og bedre Opdragere; man synes stadig at glemme det gamle: non scholae sed vitæe… ikke for Skolelens, men for Livets Skyld! – samt at Legemets sunde Udvikling i Barneaarene er en absolut Betingelse for, at sjælelige Værdier virkelig kan tilegnes!

I øvrigt kan saavel den sjælelige som legemlige Hygiejne i Barneaarene (om end noget passivt) udtrykkes i Grundsætningen for enhver Pædagog (Græsk = ”Barneleder”): ”Det gælder om at holde alle skadelige Indflydelser borte – og efterhaanden at gøre sig selv overflødig!” – Men samtidig vil man sikkert forstaa Sandheden i den store franske Pædagog ROUSSEAEU’s Ord: ”For at kunne opdrage et Barn maa man enten være Barnets Fader – eller mere end et Menneske!”

Nedarvede daarlige Anlæg (Degeneration-) kan hæmmes eller kues i deres Udvikling, ligesom gode Anlæg kan fremelskes og udvikles ved Opdragelse – og det ikke mindst ved gunstige hensigtsmæssige ydre Forhold! Et sygeligt Barn kan under gode hygiejniske Forhold udvikles til et sundt, friskt menneske (hvis det da ikke er alt for tungt arveligt belastet), ligesaa vel som et sundt Barn kan bukke under for daarlige ydre Forhold og uheldige Paavirkninger – ja, for sjælelige Egenskaber gælder det maaske endda mere, at Indflydelse udefra bestemmer, hvilke Anlæg der gøres gældende. Her skal f.Eks. kort antydes Forholdet: Børn og Film! At det bogstaveligt talt levende, der er over Filmgengivelser, efter al Sandsynlighed maa efterlade tydelige og varige Forestillingsbilleder hos Barnet (det være sig af heldig eller uheldig Natur!) kan næppe bestrides – ligesom det vel heller ikke lader sig bestride, at disse Forestillingsbilleder i visse Tilfælde kan vække Ønsker og Impulser, der fører til Efterligning af de sete Handlinger. Imidlertid synes det dog ikke saa meget at være ved sit Indhold som ved sin Form, at de fleste Film indirekte virkerdemoraliserende paa Børnene; alvorlige menneskelige Problemer behandles nemlig ofte i Film paa en mærkelig frivol kaad og taktløs Maade: Den kyniske Levemand og den beregnende Vampyr faar maaske nok sin Straf (for saa vidt kan Moralen jo være god nok!), men alt det forkerte, som Personerne (”Helten”?) gør, udføres i reglen paa en fiks og dristig (de Unge vil vel selv sige ”smart”) Maade, at det hele virker højest uheldigt, idet de Unge gribes af den Elegance og Uforfærdethed, hvormed Forføreren, Forbryderen etc. bringer sin skumle Plan til Udførelse, og ikke lægger Mærke til, hvor forløjet, flad og degenereret en Person, han saa i Virkeligheden er!

Selve det erotiske Moment, hvorom de fleste Filmshandlinger samler sig, gør næppe større Indtryk paa de helt unge, Børnene – det er saaledes herligt at høre Drengene bryde ”Stemningen” ved de ofte meterlange, kvalmende Filmkys ved vrængende at udsende meget saftige Læbelyde i de forskellige Tonearter, men paa den anden Side kan anføres eksempler paa, at purunge Piger, der jo udvikles tidligere i erotisk henseende, har delagtiggjort deres Kammerater i de vidunderligste Oplevelser, der uden Tvivl maa henføres til Film (og Romanpaavirkning): En ung Pige var saaledes i sine Veninders skrækslagne Beundring (!) snart blevet ”halvvejs forgiftet” i et separat Kabinet paa en Restaurant, snart blevet bortført pr. Motorcykle i en ”aldeles vanvittig Fart” etc etc. – og der var selvfølgelig ikke et sandt Ord i hendes Historier, det hele var ”Film”! Nærmest Storstadsbarnet, der ofte overlades til sig selv (og ”Gaden”!) og hyppigt er afskaaret fra et virkeligt Friluftsliv, søger for tidligt at efterligne Voksne i Interesser og Adspredelser – og snart virker det obligate, men saare lidet effektive ”Forbudt for Børn” kun yderlig tiltrækkende! Den engelske Dommer, der for et par Aar siden i Southampton dømte 7 Drenge, der blot ”for Sjov” havde standset et Tog ved at lægge sig paa Skinnerne, til i seks Maaneder at holde sig borte fra Biograferne, maa sandelig være en Kender af Nutidens Ungsom! At ogsaa Døgnets mange Radio-Udsendelser, ofte baade hvad Form og Indhold angaar, kan indvirke paa Børnene i en meget uheldig retning nævnes for en Fuldstændigheds Skyld!

Der gøres opmærksom paa at Opdragelse af de degenererede (”sjælelig udartede”) Børn uden Tvivl kræver mere Strenghed og Konsekvens end hos normale Børn: men ogsaa en omhyggelig Overvaagen af det degenererede Barns legemlige Tilstand og Funktioner er en uomgængelig Fordring i hygiejnisk Henseende – og ganske særlig nøje Overvaagen af degenererede Børns Søvn af den største Vigtighed, ligesom de tiltrænger endnu mere Friluftliv og Friluftssport end normale Børn. Drejer det sig om ”moralsk udartede” Børn, bør deres eventuelle Fjernelse fra Hjemmet og Anbringelse paa særlige Anstalter tages under Overvejelse paa et saa tidligt Tidspunkt som vel muligt (bl.a. ogsaa af Hensyn til Søskende!).

Den daglige Hygiejne er meget omfattende, men Hovedpunkterne er LYS – LUFT -VAND -DIÆT -MOTION – HVILE.

Lys: (d.v.s Sollys, Dagslys) er imidlertid ikke blot hygiejnisk hensigtsmæssigt, men er ligefrem en Livsfornødenhed, idet Solens Lys ikke blot er Menneskets bedste Forbundsfælle i Kampen mod legemets Arvefjender, Bakterierne, men tillige er det af aldeles afgørende Betydning for selve Livsprocessernes normale Forløb i Organismen som Helhed, og ligeledes for den enkelte Celles forskellige Livsytringer, selv om det endnu ikke er lykkedes at paavise den rette Sammenhæng i detaljer.

Luft: (d.v.s. frisk iltrig og bakteriefri Luft) spiller ligeledes en overordentlig stor Rolle i hygiejnisk Henseende, ikke blot i særlig Grad i Børneaarene – men fuldt saavel for voksne Mennesker, der Ifølge Civilisationen i stor Udstrækning maa opholde sig lange Tider af Døgnet indendørs, ofte i trange, mere ller mindre velventilerede Rum; imidlertid indser nutildags de fleste Mennesker Nødvendigheden af frisk Luft baade Dag og Nat (aabne Vinduer!), idet de direkte har erfaret den friske Lufts gavnlige Indvirkning paa hele Almenbefindende (ved en effektiv Iltning af alle Legemets forskellige Væv!), at der næppe heller er Grund til en mere vidtløftig Omtale af disse Kendsgerninger; maaske bør der snarere  i et ”Forkølelses-Land” som vort henvises til Følgerne af en altfor letsindig Omgang med ”frisk luft”, der jo ikke er ensbetydende med den ”gigtbefordrende” eller ”katarrhfremmende” fugtige Kulde eller saakaldte ”Træk”.

Vand: (d.v.s i denne Forbindelse = ”det daglige Bad”) kan desværre ikke siges, at være gaaet i den Grad ind i Folks Bevidsthed som en daglig, hygiejnisk Nødvendighed som de fornævnte Ting: Lys og Luft! At  Organismen stadig kræver en regelmæssig Vandtilførsel som en Livsfornødenhed er alle klar over (ellers skal Tørstens ubønhørlige Krav nok gøre sig gældende!), og at et Glas kogt Vand paa fastende Hjerte fremmer en ellers ”træg Mave”, er en almindelig Erfaring – ligesom saare mange mennesker (ikke blot patienter med Nyre- og Nyrebækkenbetændelse!) befinder sig særdeles godt ved rigelig Vanddrikning, der dog ogsaa kan virke i høj Grad skadelig i andre Tilfælde (Patienter med svagt Hjerte, forhøjet blodtryk og lign.!) – men endnu er der alt for mange Mennesker, som ikke har oplevet ”det daglige Bads Velgerninger”! Der skal endog endnu (ganske vist ”langt ude paa Landet”) findes Folk, som kun faar Kroppen vadsket tre Gange i hele deres Liv: Naar de lige er blevet født, naar de skal i Brudeseng og naar de skal – ”klædes Lig”!

Almindeligvis får Spædbørn, der jo ikke selv kan holde sig rene, dog nutildags et dagligt Bad, men med Hensyn til Voksne er der vist desværre endnu langt igen, før det gaar op for den almindelige Bevidsthed, at det daglige Bad (i en eller anden Fom) er en absolut Betingelse for at nyde fuldt Velbefindende Livet igennem, og dette er for saa vidt ret mærkeligt, da jo de fleste Mennesker her i Landet, takket være vores store Rigdom paa Fjorde og Havkyster, hvert Aar i en større eller mindre del af Sommertiden oplever Strandbadets yders behagelige og forfriskende Virkninger og ofte ikke blot nøjes med eet dagligt Bad (hvad der er det sundeste!), men undertiden (især dog i meget varme Perioder) tilbringer næsten hele Dagen i eller dog ved salte Vover: resten af Aaret derimod indskrænkes for manges vedkommende Hudplejen (endda naar det kommer højt!) til et varmt Kar- eller Brusebad med Afsæbning én Gang om Ugen eller hver 14. dag, hvilket jo kun er et Minimun af personlig Renlighed!

Under ALLE Omstændigheder er Morgenen det bedste og mest hensigtsmæssige Tidspunkt for det daglige Bad, idet Hudens fine Blodkar da paa Grund af Sengevarmen Natten igennem er maksimalt udvidede; man skal da straks efter at være staaet op tage et ganske kort, koldt (tempereret) Brusebad eller endnu bedre en Afvaskning af hele Kroppen med kuldslaaet Vand. Hudkarrene vil da trække sig stærkt sammen, saa Huden bliver blegere, men ved umiddelbar herefter foretagen energisk Aftørring eller Afgnidning med et groft haaandklæde (”Frottering”) vil Blodkarrene atter udvide sig – og en behagelig Legemsvarme bliver Resultatet; for yderligere at befordre Blodcirkulationen efter den lange Hviletilstand i Sengen vil det endvidere være hensigtsmæssigt at lave ”Morgengymnastik”, d.v.s. foretage nogle raske, kraftige Bevægelser med baade Hoved, Krop, Arme og Ben.

Svagelige Mennesker eller Patienter med rheumatiske Lidelser, stærkt ”nervesvækkede” Individer etc. bør selvfølgelig vise stor Forsigtighed til at begynde med og event. Raadføre sig med deres Læge om en Ændring i fremgangsmaaden – men i de allerfleste Tilfælde lader det daglige Bad sig gennemføre! Den utvivlsomme Overdrivelse, som de moderne ”Koldtvandsapostle (”Vikinger”) gør sig skyldige i ved Badning i ”Isvand”, taales kun af meget robuste Naturer og kan ikke i Almindelighed anbefales; den gennemsunde Grækere hadede al Overdrivelse, og den berømte Læge Galénos advarede saaledes stærkt mod den Skik, som bl.a. Germanerne havde, at dyppe de nyfødte Børn i Flodernes iskolde Vand; dels for at prøve dem (!), dels for at ”hærde” dem – ligesom man hærder Staal. Iskolde bade kan ikke kaldes sunde, de kan give saa kraftig paavirkning af Nyrerne, at disse udskille Æggehvide med Urinen.

Ernæring: DIÆT (græsk: diata=Levevis). I gamle Dage troede man, at blot man kunde spise og drikke helst begge Dele i rigeligt Maal, saa var der intet i vejen med Helbredet, hvorfor man spiste og drak, blev tykke og fede -og syge! Nutildags har den moderne Hygiejne imidlertid belært os om, at en hensigtsmæssig ernæring, en vis forsigtighed og Maadehold med baade Mad og Drikke er en første Betingelse for at bevare Legemet sundt, men endnu syndes der i udstrakt Grad mod dette yderst vigtige Hygiejnebud! Imidlertid er der næppe noget hygiejnisk Omraade, hvor de Lærde er saa uenige, og hvor der er saa mange særlige fanatiske ”Sundhedsprofeter” som paa Ernæringshygiejnens Gebeter – og var det ikke saa heldigt, at den ene Forkynder hurtigt fortrænger den anden, vilde den hygiejniske interesserede Del af Menneskeheden snart dø af Sult og efterlade Verden til de tankeløse Mennesker, der har gjort Bugen til deres Gud!

Æggehvide er skadeligt, Fedt er uheldigt, Sukker det rene Ødelæggelse – for slet ikke at tale om Alkohol! Forholdet er endda det, at det alt sammen for saa vidt er rigtigt, idet enhver ensidig Overdrivelse er skadelig, hvilket imidlertid ogsaa gælder de mange forskellige højt lovpriste, ”eneste rette” Diæter! Der gives faktisk ingen bestemt Kostart, der kan forebygge, endsige helbrede alle Sygdomme (lige saa lidt som der gives noget universalt Lægemiddel á la ”Kruschen Salt” og lign.!).

I gamle Dage var det specielt Kødspiser, der dominerede den daglige Kost (spec. ”Saltmad”, der gav den kolossale Tørst, som krævede 11 Flasker Rhinskvin pro Persona til at begynde med hver Middag, men nutildags er Oksesteg, saltet Flæsk etc. i større Mængder dog nærmest ”Gildesmad” paa Landet: senere har den opdukkede Vegetarisme nemlig efterhaanden bevirket, at de fleste Mennesker blander rigeligt Grøntsager i Hverdagskosten, selv om disse Fødemidler desværre er uforskammet dyre i Byerne! En Overgang blev der skreget højt op om de saakaldte ”Vitaminer”, saa Folk blev ganske hysteriske af den Grund; men skønt Kosten her til Lands ikke kan kaldes vitaminfattig, er det dog uden Tvivl af Betydning, at der nu stadig indføres store Mængder Sydfrugter, Citroner, Appelsiner, Bananer etc. Ja, nogle mener, at man overvejende (eller udelukkende) bør leve af Frugt, mans andre raaber paa ”Raakost”! Andre igen siger ”Spis Fisk”, de er jodholdige og modvirker Aareforkalkning (!), nogle mener, at en gennemført Askese (”kun Kartofler á la Irlænder eller ”Tre Gange Bygvandgrød om Dagen, og et Æble”, Hinhede!) er det absolut sundeste etc. – vi mangler blot en modig Mand der vil paastaa, at vi kun skal leve af ”Kærlighed og Kildevand”! Hvad skal man da tror og tænke om dette ”hygiejniske Kaos”?

Det bør slaaes fast, at man selvfølgelig ikke bør overdrive de rent nydelsesmæssige eller stimulerende Momenter i Ernæringen (Krydderier, Alkohol, Kaffe, The etc. – samt Tobak!), hvorom alle nok kan blive enige, kan man sikkert roligt paastaa, at enhver Ensidighed bør være bandlyst, hvorfor det altsaa gælder om at gøre Kosten saa alsidig og afvekslende som vel muligt – naturligvis under skyldig Hensyntagen til, at der findes mere eller mindre letfordøjelige Ting (men Kampesten finder normale Mennesker jo dog heller ikke paa at spise!); endelig kommer hertil ganske særlige individuelle Forhold, der dog især gør sig gældende under sygelige Tilstande, hvor der derfor vil blive Tale om en ganske særlig Kost, medicinsk Diæt!

Et lille illustrerende Forsøg kan forklare en del mere end mange ord: Halvdelen af et kuld Kaniner blev udelukkende ernæret med Sødmælk af bedste Kvalitet og fik kronisk Forstoppelse og døde! Den anden halvdel af Kuldet fik ogsaa af den samme gode Sødmælk, blot tilsat lidt i sig selv værdiløst og ganske ufordøjeligt Savsmuld – og trivedes glimrende; Savsmuldet modvirkede nemlig den fede Mælks stoppende Virkning (men gaa nu dog endelig ikke hen og giv Deres Barn savsmuld af den grund!)

Maaske kan man med en vis ret sige, at jo tarveligere Kost des bedre (tarvelig ikke just i Betydningen af Næringsindhold, men tarvelig i henseende til ”Udstyr”, Tilberedning!) – saa nær Naturproduktet som vel muligt; imidlertid har Menneskene i Aarhundredernes Løb ved Kogning, Stegning, Krydring, ”Tilsaucen” etc. vænnet Organismen i den Grad til ”tilberedt” Mad, at det bliver uhyre vanskeligt at vende ”tilbage til Naturen” – det maa i hvert fald helst ske gradvist.

Som et særligt nationalt Skødesynd kan endvidere fremdrages det Forhold, at de fleste mennesker uden Tvivl spiser for meget (ogsaa netop paa Grund af den lækkert tilberedte Mad!), ja, ligesfrem ”propper sig”, overfylder Mavesækken og overanstrenger hele Fordøjelsesarbejdet og hele det indviklede, men uhyre vigtige og i alle Livsprocesser indgribende stofskifte!

Endelig er der Mennesker, der absolut skal nyde store dele af Kosten som (i Virkeligheden ganske naturstidige!) ”varme Retter” (tænk en dag ikke at have faaet varm mad, hvilken Ulykke!)- for slet ikke at tale om al den skoldhede Kaffe, der bliver drukket! Megen Kræftsygdom kan sikkert henføres til denne Hedeirritation af Spiserørets og Mavesækkens Slimhinder.

En særlig Omtale kræver ogsaa den hyppigt mangelfulde Tygning af maden, hvad enten Aarsagen er  ”ligefrem ”hugger” eller ”sluger” Maden i sig – undskyldende sig med at have ”meget travlt”, men glemmende, at deres Mavesæk skal ikke er i Besiddelse af Tænder.

Endelig skal fremhæves, at i hvert fald frisk frugt altid bør findes i den daglige Kost: Livingstone beretter, hvorledes selv Løven, det mest kødædende af alle dyr, kom ud af Junglen, naar de vilde saftige Meloner modnedes paa Sydafrikas Sletter og mættede sig i de velsmagende Frugter – og selv det mest ensidige ”Restaurants- Menneske” vil sikkert indrømme, at der næppe gives noget mere velsmagende end ”det foryngende ”Ydunsæble” – et friskt, saftigt, modent rødkindet Æble nyligt plukket fra Træet! Den maade Naturen serverer Æblet paa er en fest for Øjet, som frugten selv er en fest i Smag og Duft, den ædleste Nydelse – og saaledes har det været fra de ældste Tider, ja, i selve Paradiset!

Motion: (Latin: Motio=Bevægelse) spiller en uhyre stor rolle for Mennesker i civiliserede samfund, hvorimod den selvfølgelkig ingen Betydning har for primitive Naturmennesker, idet vi i denne Forbindelse opfatter Begrebet Motion som den hygiejnisk tilsigtede Legemsbevægelse; at Motion er nødvendig for Aandsarbejderen er jo selvindlysende, men ogsaa for langt de fleste Kropsarbejdere har den stor Betydning, da de fleste legemlige Arbejder er mere eller mindre ensidige.

I det store hele har Gymnastik og Idræt i vor Tid opnaaet den Plads, de tilkommer -paa enkelte Punkter (Sport for Sportens egen Skyld) endog noget overdrevent paa andre Punkter noget forsømt, idet der endnu er for mange Mennesker, der ikke respekterer den daglige Hygiejnes absolutte Krav om i hvert Fald en kortere eller længere Spadserertur hver Dag som minimum af Motion!

Den ældgamle Gymnastik i grækenland, som bestod af legemsbevægelser, der dels tilsigtede at gøre Legemet smukkere (hvorfor de foretoges i nøgen Tilstand; Græsk: Gymnos = nøgen), dels havde til Hensigt at styrke Legemet i Sundhed (altsaa baseret paa en Kombination af Æstetik og Hygiejne!), har i Virkeligheden sit Udspring i Menneskets naturlige Bevægelsestrang, der allerede paa ligefrem Måde ytrer sig i den meget tidlige Barnealder i Form af den for Barnets voksende Organismes naturligste Beskæftigelse: Legen (for Voksne: Boldspil under mange forskellige Foirmer!)

Men ogsaa Ønsket om at skabe gode kraftige Soldater og Krigere som vel muligt har selvfølgelig spillet ind, hvorfor man efterhaanden dannede ordnede Gymnastiske Lege: Idræt, der i senere Tider gennem den gammelsdags ”Sergeant-Gymnastik” og den endnu senere ”svenske” Gymnastik har udviklet sig til vore dages paa hygiejnisk, virkelig gymnastikteoretisk Basis hvilende ”Frie Gymnastik”, og hvis Fremskridt ikke blot beror paa de saakaldte afslappende Øvelser, men tillige paa en stærk Hensyntagen til de legemlige Individualister!

Hvile er det sidste punkt i den daglige Hygiejne, men ikke just den mindst vigtige, tværtimod! Ligesom Sult- og Tørstfølelsen henholdsvis kræver Nærings- og Vædsketilførsel, saaledes kræver den naturlige Træthedsfølelse Hvile; Træthedens Indtræden er imidlertid afhængig af flere Faktorer, bl.a. indtræder den selvindlysende hurtigere ved særligt anstrengende Arbejde, det være sig af legemlig eller aandelig Art, men dernæst spiller Træningen eller Øvelsen en kolossal Rolle, og endelig har selve den individuelle Konstitution (Legemsbeskaffenheden) en afgørende Betydning. Under stærkt legemligt eller aandeligt Arbejde er Hvilepauser nødvendige, og det er tillige af største Betydning for et rationelt Arbejde ikke alene at indskyde Hviletider i det daglige Arbejde, men ogsaa at indskyde Hviledage (”Ferie”)i et vist Antal pr. Aar for at undgaa ”kronisk” Træthedstilstand!

Af ganske særlig betydning er naturligvis den absolutte legemlige og sjælelige Hvile, som Søvnen er, og som ingen ustraffet forsømmer. Søvnen er og bliver den største ”Livsfornyer”, den bedste Ungsomsbevarer – men der gives ingen bedre Søvn end den, der følger paa en velanvendt Arbejdsdag (smlg. ”Ledigangstrætheden”!) – denne dybe, sunde (i Reglen helt drømmeløse!) Søvn er det Hufeland kalder: ”Menneskets daglige Genfødelse”. Intet giver i den Grad Sundhedens ”røde Roser” paa Kinderne og som en Sund Trætheds vederkvægende Søvn, og intet giver saadan sjælelig Styrke som den gode Samvittigheds dybe rolige Søvn! – – –

Praktisk Hygiejne: Det gælder om til Stadighed at erindre, at Menneskene ikke er skabt blot til at leve for at virke – og at Arbejde er Livets største Velsignelse, Livets største og rigeste Glæde; blot bør man huske den gyldne Regel: ” Gør alt nøjagtigt i rette Tid og med Orden – thi den Regelmæssighed, der hører med til det nyfødte Menneskebarns ”Hygiejne – A. B.C.”, gælder ogsaa for Voksne, ja helt op i Alderdommen! For Orden og Regelmæssighed gælder, ikke blot i Arbejdet udadtil, men også i Arbejdet med os selv – i denne Forbindelse altsaa specielt m.H.t. Arbejdet for Sundhedens Bevarelse, m.H.t. den personlige Hygiejne! Denne skal m.a. Ord gennemføres, d.v.s. man skal – for at nævne et Eksempel – naarsomhelst det tiltrænges, rense sine Negle for det sorte Snavs, som Tyskerne meget betegnende kalder for ”Giftrand” (!) – ikke blot Morgen og Aften, da man jo ellers risikerer, at ”Giften” faar Lejlighed til at gøre Skade paa en eller anden Vis. Og hvis man børster Tænder, er det ikke nok med at børste dem, men man skal børste dem paa den rigtige maade, da det hele Arbejde jo ellers er næsten omsonst. Klædedragten kunde der ogsaa i denne Forbindelse siges en del, men desværre lykkes det nok aldrig helt at overvinde den stormægtigste af alle Kejsere, Moden, som faktisk har megen mistet Sundhed (ja, Menneskeliv!) paa sin Samvittighed – tænk blot paa de navnløse Lidelser, som Kvinderne tvungne af Modens Luner har udsat sig for ved at bære Korset, Snøreliv, stærkt tilspidset Fodtøj etc etc…… eller tænk paa de tynde Florstrømper, Silkestrømper etc.