Faldt over bogen Sundhed og Sygdom – Danske Hjems Lægebog IV del (1934). Som der skrives på titelbladet, er det ”en populær fremstilling” ved læge Henning Askeby. Udg. I Ude og Hjemme.
Denne IV del, som desværre er den eneste jeg har, beskriver: Kvindesygdomme, kønssygdomme, sindssygdomme, sundheden. Og man kan jo så fundere over, hvorfor de 4 emner lige er i samme bog???
Her lidt citater og uddrag af bogen
Kvinden og Svangerskabet
Kvinden indtager ikke blot Samfundsmæssigt en absolut Særstilling ved sit Moderskab, men ogsaa rent biologisk gør der sig saa specielle Forhold gældende ved hendes Hovedrolle i Menneskeslægtens Forplantning, ved frembringelse og Udviklingen af nye Individer, at Kvindens særlige Forhold under Sundhed og Sygdom kræver et Kapitel for sig.
Svangerskabet er ikke en sygelig Tilstand (tværtimod, maa man sige det er Højdepunktet af Kvindens legemlige Udvikling), men den afviger dog saa meget fra den normale Tilstand, at den kræver visse Hensyn, navnlig i retning af en regelmæssig Levevis, for at undgaa Forstyrrelser i Svangerskabet og for at forebygge de mange alvorlige Sygdomme som den svangre Kvinde i særlig Grad er udsat for.
….Svangerskabets Indvirkning paa Moderens ubebag (morning sickness) maa opfattes som en naturlig reaktion paa de Forandringer i Moderens Blod, der skyldes det Forhold, at Fosteret afgiver sine giftige Stofskifteprodukter til Moderen; thi efter kortere eller længere Tid bliver Moderen i Stand til at udskille eller uskadeliggøre de skadelige Stoffer, saa disse Ubehageligheder lidt efter lidt holder op af sig selv.
Ved Svangerskabsforgiftning indskrænker Kvalmen og Opkastningerne sig ikke blot til Dagens første Timer, men bliver heftigere og gentager sig flere Gange i Dagens Løb, især efter Maaltiderne, ja den forgiftede Tilstand kan blive saa alvorlig, at den svangre kaster alt op, saaledes at hun ikke engang kan beholde en Mundfuld Vand i sig; endvidere optræder undertiden samtidig et yderst plagsomt Symptom, Spytflod, hvor Spyttet stadig løber ud af Mundvigene (og maa opfanges i store bunker af lommetørklæder!), samt forstyrrer Nattesøvnen. At der under disse Forhold indfinder sig en stærk Afkræftelse med en voldsom afmagring selvindlysende, men da det næsten altid drejer sig om Individer, hvis stærke Pirrelighed gør, at Reaktionen paa Forgiftningen bliver yderst voldsom, vil ofte blot en Forandring af Milieu (bedst Hospitalsindlæggelse) bringe en effektiv Bedring. I øvrigt bestaar Behandlingen blot i smaa hyppige, let fordøjelige Maaltider (event. + visse beroligende Midler!).
Det store Flertal af Fødsler forløber normalt (”ved Naturen”) og i vore dage uden Skade for Moder eller Barn, i hvert fald naar den ledes af en kyndig og samvittighedsfuld Jordemoder, som tilkalder en Læge, naar der optræder Komplikationer, der betyder en alvorlig Fare for Moder og Barn.
Menstruation er ledsaget af Gener, men de Gener er saa almindelige, at de næsten kan kaldes ”normale”. De optræder før eller under Blødningen, sjældnere som den saakaldte ”Mellemsmerte” mellem to Blødninger, og de er enten lokale eller reflektoriske. De lokale Gener skyldes Blodoverfyldning af Bækkenorganerne med Tryk paa disses Nerver, hvorved de føles som Tyngde eller Fylde i Underlivet, eller det drejer sig om Sammentrækninger i Livmoderen med Smerter (undertiden meget stærke), der straaler frem i Underlivet, ud i Lænden eller ned i Benene og først holder op, naar Blødningen er kommet rigtig i Gang. De reflektoriske Gener kan f.Eks. optræde som Kvalme, Hovedpine og Mathed med stærkt nedsat Arbejdslyst, eventuelt Diarréer; Humøret daarligt, irritabelt. Brysterne bliver spændte og ømme, og undertiden kan der afsondres Mælk. Stemmebaandene svulmer op, saa Sangerinder hindres i at synge under hele Menstruationsperioden. I øvrigt paavirkes næsten hele Organismen, saa man taler om en ”Menstruationsbølge”, idet baade Puls, Blodtryk, Temperatur, Muskelkraft etc. falder under Normalen!
Klimakteriet – herved forstaas en Række Aar, der betegner Overgangen fra den slægtsmodne Alder til Kvindens sidste Livsafsnit, ”Matronealderen”, som almindeligvis strækker sig over 2-3 Aar (”Overgangsaarene!” – undertiden ogsaa med en vis Ret kaldet ”den farlige Alder!). Et af de første Symptomer der indfinder sig, er i reglen en Tilbøjelighed til at blive fed; navnlig synes fedtaflejringen at have en Forkærlighed for Underlivsvæggen og Brysterne (”Matronefigur”!). Ubehageligst, ja ofte meget stærkt generende er de forskellige nervøse Forstyrrelser, der bl.a. ytrer sig i Optræden af anfaldsvise ”Hedestigninger” til Hovedet, ofte ledsaget af Trykken for Brystet, Hjertebanken, Svimmelhed eller Øresusen; i Reglen varer saadanne nervøse Anfald ½ – 1 Minut og ender gerne med stærkt Svedudbrud og Følelse af almindelig Mathed – ofte gentager disse ”Hedeture” sig mange Gange i Døgnet og altid uden nogen ydre Foranledning.
Af andre hyppige Klager skal bl.a. nævnes trykket Sindsstemning, der kan udarte til Melankoli eller endog Vrangforestillinger, men ogsaa Opstemthed med overdreven munter Sindsstemning forekommer, om end sjældnere; i Virkeligheden drejer det sig saaledes om lettere Former af Sindssyge, men i Reglen af forbigaaende Natur.
Kønsdriften aftager efterhaanden stærkt, og Æggestokken, der hos en ung Kvinde er af Størrelse som en Svedskesten, skrumper ind til en Bønne Størrelse, ligesom Livmoderen til sidst ikke er større end et Kirsebær; Brysterne, der i Begyndelsen af Klimakteriet bliver fyldige paa Grund af Fedtaflejring, bliver ogsaa efterhaanden fuldstændig slappe paa Grund af Kirtelvævets Indskrumpning, alt gaaende Haand i Haand med de almindelige Aldersforandringer.
Fraset brugen af beroligende Midler mod de forskellige Symptomer bliver der ikke Tale om nogen egentlig behandling, da Tilstanden jo er af forbigaaende Natur; dog anvendes i nyere Tid undertiden indsprøjtninger af kunstige Hormonpræparater med godt Resultat.