M

Der er ikke skrevet mange biografier om kvinder og slet ikke om kvindelige sygeplejersker. De er ikke givet meget opmærksomhed eller har vagt interesse. Bogen her kan man vel nærmest betegne som en række små biografier med nogenlunde samme afsæt. For sygeplejerskernes vedkommende er der en vis sammenhæng mellem deres personlige historie og deres sygeplejerskehistorie. De er godt nok i nuancer forskellige, men der er også mange ligheder. Man kan derfor ikke sige de enkelte informanter er løsrevet fra historien, men mere er en del af samfundshistorien. I denne type bog er der ikke krav om generalisering, men alligevel kan man sige der er tendenser af enighed og sammenfald i historierne. De enkelte historier handler om mennesket i sygeplejen, hvordan hun/han har oplevet sin tid som sygeplejerske. Historierne er fortalt som de ønsket at fortælle, og som det den enkelte husker. Hukommelse er ikke nødvendigvis en pålidelig kilde, men alligevel må man sige, de enkelte beretninger giver et tidstypisk billede af sygeplejen og en sygeplejerske for 50-70 år siden.

For at få informanter har jeg haft et lille oplæg i sammenslutningen for seniorsygeplejersker og der været en notits på DSR-kreds Syds hjemmeside, hvor jeg har søgt informanter. Nogle sygeplejersker er valgt ud fra mit personlige kendskab og ellers har ’snebold’ effekten foranlediget at forskellige personer har anbefalet mig at tale med bestemte gamle sygeplejersker.

Jeg har haft kontakt med 24 sygeplejersker, af dem har jeg foretaget interview af 18 af dem i deres hjem. Resten har skrevet korte beretninger til mig. Der ikke interviewet ud fra en fast interviewguide, men jeg har på forhånd udleveret overordnede spørgsmål: Hvad der har gjort størst indtryk, hvad har været mest spændende og, hvad har gjort størst indtryk. Og ellers har det været vigtigt for mig, at hver sygeplejerske har fortalt det de synes der har haft betydning for dem. Forsat perspektivere de gamle sygeplejerskers fortællinger rummer bogen også et interview  med en studerende  anno 2018.

Under research til bogens fakta kapitler stødte jeg få patientberetninger, som gjorde et stort indtryk på mig. Bl.a læste jeg om børns forfærdelige beretninger om indlæggelse på tuberkulosesanatorier. Desuden åbnede interviewene af sygeplejerskerne op for der manglede data fra patienter og pårørende, som selvfølgelig fyldte meget i sygeplejerskernes verden. Jeg har derfor interviewet 5 patienter og 2 pårørende desuden har 1 patient skrevet sin egen historie. Og flere har skrevet korte beretninger, hvoraf kun en lille del er medtaget i bogen. En af sygeplejerskerne har berettet om oplevelser både som patient, pårørende og ufaglært ansat inden hun kom ind som elev.

Bogen kunne med fordel også have indeholdt beretninger fra sygeplejerskernes samarbejdspartner, ikke mindst fra læger. Specielt lægerne har haft stor indflydelse på sygeplejen og dens udvikling, og var fra sygeplejens opståen den nærmeste og stort set eneste samarbejdspartner. Senere er kommet hjælpegrupper til som sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og samarbejdspartnere som fysioterapeuter og ergoterapeuter er for mange sygeplejersker blevet daglige samarbejdspartnere.

Samtalerne med såvel sygeplejersker som patienter har haft en varighed af 1½ – til 2 ½ time. Samtalen er optaget på bånd og efterfølgende transskriberet. Efter at have alle fortællinger transskriberet er der foretaget uddrag af de forskellige beretninger for at nuancere bogens indhold.

Flere har haft større eller mindre forbehold mod at udlevere tidligere kollegaer, og faktisk er flere passager udeladt af bogen, efter informanterne har haft manuskriptet til godkendelse. På skrift blev det alligevel for meget.

For at sætte sygeplejerskernes fortællinger i perspektiv, har jeg fundet det nødvendigt at indsætte fakta kapitler før informanternes historier, idet fortiden har haft og stadig har stor betydning for den sygepleje der udøves og for hvordan kultur og tradition er båret videre. Ex. kan nævnes det naturvidenskabelige indhold og anknytningen til lægevidenskaben.

Bogen indeholder bogen flg. fakta kapitler:

Sygeplejens udvikling

Uniform

Kvindefag

Hjemmesygepleje

Sundhedspleje

Patienter

Dansk Sygeplejeråd

Anno 2018

Bogen afsluttes med beskrivelse af enkelte sygehuse. Sygehusene er valgt uf fra alder og karakteristika for at give et tidstypisk billede af de tidlige sygehuse.

Flg. Sygehuse er valgt:

Rigshospitalet

Odense sygehus

Næstved Sygehus

Stege Sygehus

Sct. Hans Hospital i Roskilde