Fra tidl. Forstanderinde Kirsten Roland på Odense Sygehus, har jeg fået nogle gamle og meget interessante dokumenter

Her bringes et uddrag

Alle dokumenter er direkte afskrift, dvs. stavemåde, -fejl, tegnsætning mm er medtaget som skrevet i dokumenterne – med mindre det er direkte meningsforstyrrende.

1944 – Brev til Bestyrelsen for Odense Amts og Bys Sygehus fra Forstanderinden

Interessant i forhold til aktuelle debat om forslaget til reform af sundhedsaftalen!!!

Foranlediget af Elevernes tilsyneladende beskedne Ønske om at faa al den Sladder og kritik frem, der verserer rundt om i krogene, er der imellem de ledende Sygeplejersker blevet stærkt Røre og – jeg tør nok sige – også stor Bitterhed. De arbejder nemlig, saa de er ved at styrte. Da de saa mente, at de ogsaa skulde være udsatte for Elevernes Kritik, bristede det hele for dem.

Dette Møde har rigtig klarlagt for os, hvorledes det staar til rundt om paa Afdelingerne, og det, jeg vil bede Formanden om ret snart, er at faa en forhandling om, hvordan vi bedst kan afhjælpe Vanskelighederne med Hensyn til Hjælpen. Den er baade mangelfuld og daarlig. Vi har averteret to Gange i Tidsskriftet for Sygepleje efter assistenter til gynækologisk Operationsafdeling, obstetrisk Afdeling og gynækologisk Afdeling uden at faa et eneste Tilbud. To Gange har vi averteret efter Husassistenter til Afdelingerne, men kun faaet Tilbud, vi ikke har kunnet acceptere. Disse Forhold ved jeg godt, Formanden ingensomhelst Indflydelse har paa; men vi vil gerne have Bestyrelsens Tilladelse – saasnart Forholdene gør det muligt – at faa revideret de bestaaende Forhold med hensyn til Hjælpen.

Der er et forhold, der i Øjeblikket gør det næsten uudholdeligt for de ledende Sygeplejersker på medicinsk Afdeling, og det er den Maade paa hvilken Afdelingerne ledes – særlig med Hensyn til Stuegangen. Jeg ved godt, at der skal være Anledning for Lægerne til videnskabelige Undersøgelser; men – mon der dog ikke ogsaa kan være en grænse? Jeg kan godt meddele dette til Formanden, da vi paa alle mulige maader har forsøgt selv at faa forandret. Det er blevet sagt til reservelægen selv flere Gange. Det er ogsaa tidligere blevet sagt til Overlæge Schroeder, men der er ikke noget, der hjælper.

Sygeplejerskerne kan ikke nedlægge Arbejdet som f.Eks. Kandidaterne, der gaar fra Stuegang kl. 13.

Ærbødigst

Søster Rasmine Petersen

1944 Elevforeningen har rejst spørgsmål til forstanderinden – som svarer med nedenstående

Blandt de mange spørgsmaal og kritiske Bemærkninger, der er fremkommet, drejer en Del sig ganske naturligt om Forholdene på Afdelingerne, og der er bestemte Ting, der gaar igen saa ofte, at det øjensynligt er Eleverne magtpaaliggende at faa dem belyst. Vi har derfor samlet dem under fem Hovedpunkter: I Rengøring, II Nattevagten, III Fritidens Overholdelse, IV Stuegang, Afdelingsundervisning, Journallæsning, Assistence ved Lægernes Stuearbejde, V Tonen paa Afdelingerne, – sendt dem rundt til samtlige Afdelingsledere og bedt dem være os behjælpelige med Besvarelsen. Vi siger Tak for de gode Indlæg, der er kommet. Egentlig burde de simpelthen læses højt hver for sig; men det vil jo føre for vidt, saa jeg skulde prøve paa at samle Svarene paa samme maade som Spørgsmålene – og samtidig give min egen Mening til kende.

Rengøring: Afdelingerne er enige om – og jeg haaber Eleverne slutter sig til os – at rengøring er en meget vigtig Del af Sygeplejen, der omhyggeligt maa læres og opøves. Hvordan skal en Sygeplejerske nogen Sinde blive i Stand til at lede en Afdeling, hvis hun ikke selv ved, hvordan alt skal holdes? Eller tænk paa Hjemmesygeplejersken, Sundhedsplejersken, Tuberkulosesygeplejersken, eller hvilken Kategori De nævne vil. Er det ikke Renlighed, det alle vegne drejer sig om at slaa Lyd for og saa sandelig ogsaa kunne tage Haand i Hanke med, hvor det tiltrænges? – Ja, Renlighed er en god Ting, og det er med Sorg og Beklagelse, vi maa finde os i at se Hygiejnen paa vort Sygehus blive ringere Aar for Aar, saa det i Øjeblikket er fuldstændig umuligt at lære Dem, hvordan en Sygeafdeling egentlig skal holdes. Vi savner jo snart sagt alle Hjælpemidler: Klude, Børster, Sæbe, Bonevoks – for slet ikke at tale om Vedligeholdelse med Maling og den Slags.

Inventaret – saavel Køkkengrejer som Sygeplejeartikler gaar til og kan ikke fornyes, saa vi i Stedet for det, der er vor Ønskedrøm: at kunne servere Maden pænt på en lille Bakke med Tilbehør til hver enkelt Patient, maa fare ud og ind og vaske Madskaale og Krus af midt i Serveringen for at faa dem til de næste Patienter. Maa røre Sukkeret rundt i The og Kaffe til Patienterne i Køkkenet, fordi Afd. kun har 3-4 Theskeer til 30-40 ptt., eller skære Kødet i stykker, fordi Afd. ikke ejer en Kniv til hver Pt. –- Endnu værre for Hygiejnen er den katastrofale Mangel paa Linnedvarer, – Dag for dag at maatte kæmpe en kamp, tigge og laane sig frem for at faa Tøj til at rede Senge op med til Patienterne, der ventes eller for længst er ankommet, – eller paa en Afdeling med 36 Ptt. (norm. 26) paa en Badedag ikke kunne skifte Undertrøjer paa Ptt. der har ligget i Tøjet i 3 Uger. Adskillige af disse Vanskeligheder har deres Aarsag i eller forværres i hvert Fald betydeligt af den uhyre store Overbelægning, Sygehuset næsten konstant lider under; og naar dertil kommer, at selve Rengøringshjælpen adskillige Steder er blevet forringet – kvalitetsmæssigt er det ikke underligt, om det daglige Arbejde bliver saa slidsomt, at ogsaa Eleverne føler Trang til at fremkomme med et lille Hjertesuk.

Har Eleverne for meget rengøring? Det er noget forskelligt paa de forskellige Afdelinger, og vi vil gerne prøve paa at faa det mere ensartet, saa det bliver ganske bestemt klarlagt, hvad der er Elevarbejde, og hvad vi muligvis maa have mere Rengøringshjælp til. Alt, hvad der forstyrrer Patienternes Nattesøvn er absolut forkasteligt, og derunder vil f.Eks. Gulvboning ganske naturligt falde; men i øvrigt er det en virkelig god Øvelse at prøve paa at virke saa lydløs som muligt med Tingene om Natten. Bor man paa eller ovenover en Afdeling, kan man tale med om, hvor stor Forskel, der er paa Elevernes Færden, og her er vi altsaa naaet til det andet Spørgsmaal:

Nattevagten: Om den vil jeg blot sige, at Eleverne maa huske, at en Arbejdsdag eller -nat på 9 – 8 ½ Time forudsætter effektivt Arbejde, saa noget Arbejde maa henlægges til Natten, selv om Hensynet til Patienterne selvfølgelig altid maa gaa forud for alt andet.

Konevagten er jo indført i sin Tid for at aflaste Eleverne for rengøring. Det er ingen Hemmelighed for os, at Ordningen efterhaanden er alt andet end tilfredsstillende, og De skal vide, at vi – saa snart det bliver muligt at faa den nødvendige Arbejdskraft – vil se at faa Assistenter til at vaage sammen med Eleverne og extra Rengøringshjælp om Dagen.

Med hensyn til Fritidens Overholdelse synes de fleste Afdelinger at følge Arbejdsplanen og kun i Undtagelsestilfælde lave om paa den, naar ”Elever eller Sygeplejersker skal til Bryllup eller Begravelse”, eller i Sygdomstilfælde, hvor vi jo desværre for Tidens sjældent kan skaffe omgaaende Afløsning – allermindst, naar Eleven melder sig syg ½ Time, før hun skal gaa i arbejde, som Tilfældet ofte er; det er upraktisk, selv om Meningen ofte er den bedste: nemlig længst muligt at prøve, om ikke den skulde gaa. Men er det virkelig Elevernes Ønske at modarbejde, at Sygeplejen kommer til at ligne Fabriksindustri, vil det ogsaa kræve, at de i slige Tilfælde med Glæde glemmer Klokken og giver den nødvendige Haandsrækning. Spørgsmålet om Frihed til at gå i Kirke skulde ikke være nødvendigt. Foruden den stadig tilbagevendende Søndagsfrihed efter Nattevagt er der jo altid en eller flere, der har fri fra 9 eller 9 ½ – 12 om søndagen.

Stuegang: Ønsket om at komme med på Stuegang er berettiget og paa de fleste Afdelinger sker det jo ogsaa til Stadighed; men det er nok ikke tilfældigt, at Klagerne især gælder de medicinske Afdelinger, for der er vi ved at fortvivle over Stuegangen. Jeg har ofte maatte tænke paa at Indlæg i vort Tidsskrift for et Par Måneder siden, hvor Sygeplejersker ved Aarhus Universitet drøfter ”Den forkortede Arbejdsdags Indflydelse paa den praktiske Sygeplejeuddannelse”, og hvor Oversygeplejerske Frk. Agerholm Christensen, Kolding, fremhæver to Ting, der har stor Indflydelse paa Gennemførelse af en fast Arbejdsplan; Undgaaelse af Overbelægning og en fast Stuegangsplan; Aabenbart maa Forholdene være lidt anderledes på Kolding Sygehus end her, for jeg har absolut ingen Indflydelse paa Udskrivning og Indkaldelse af Ptt, og hvad Stuegangen angaar, har jeg gentagne Gange talt med Reservelægen om den – sidst endda udtrykkelig med Elevernes Ønske for Øje. Resultatet kan jeg bedst give dem ved at gennemgaa Tiderne for en Uges saakaldt Formiddagsstuegang:

Lørdag: I Afd. Kl. 10,20 – 12,30 Halvdelen af Afd. – ikke mere den Dag

II Afd. Først Søndag Aften

Mandag: I Afd. Kl. 10,30 – 11 og 12 – 13.

II Afd. Kl. 13,00 – 14,30

III Afd. Kl. 17,30 – 18,30

Tirsdag: I Afd. vente til Kl. 11, derefter Besked om Kandidatstuegang. Reservelægen fra Kl. 12 – 14,30

II Afd. Kl. 20,05 – 20,30

Onsdag: I Afd. Kl. 10,30 – 13.

II Afd. Kl. 13 – 15,15 og 18,30 – 19,30

Torsdag: I Afd. Kl. 10,30 – 14,30 (med Afbrydelser)

II Afd. Kl. 14,30 – 15,15

Fredag: I Afd. Kl. 9,30 – 12,00

II Afd. Kl. 12,00 – 14,30

Maa jeg spørge: Hvordan i al Verden skal Afdelingerne faa en saadan Stuegang til at passe ind i en fast Arbejdsplan, der skal være lagt 14 Dage i Forvejen? Vil Eleverne bruge deres Fritid eller deres Aftener til Stuegang, som den ledende Sygeplejerske eller Assistenterne Gang paa Gang maa det? Nej, det er et Problem, der ikke kan løses, før Lægerne får lært at respektere Sygeplejerskernes Arbejdstid en lille Smule. Jeg behøver vel ikke at tilføje, at Afdelingerne naturligvis maa gøre, hvad der under saa vanskelige Forhold kan gøres for at give alle Elever lejlighed til efter Tur at komme med paa Stuegang.

Afdelingsundervisningen vanskeliggøres ogsaa overordentlig baade af Overbelægning og den forvirrede Stuegang, og de ledende Sygeplejersker er de første til at beklage, at det forserede Arbejde levner saa lidt Tid til Elevernes Undervisning; men uhyre meget afhænger dog ogsaa af, hvor vaagne og interesserede Eleverne færdes paa Afdelingen. Her maa vist være Plads for et lille Hjertesuk fra Afdelingens Side: ”Hvis Eleverne virkelig ønsker at lære mest muligt om Ptt. Paa Afdelingen, var det saa ikke rimeligt at begynde med at gøre Ting rigtigt, som de havde lært, saa man ikke først skulde sige en Ting, dernæst se efter, om den er gjort – for ofte tilsidst selv at maatte gøre den”?

Et spørgsmål drejer sig om den theoretiske Undervisning, som Spørgeren ønsker givet i form af Forelæsninger. Jeg indrømmer, at vi sikkert derved hurtigere kom igennem Stoffet, og det er muligt, at ganske enkelte af Eleverne ville faa større Udbytte paa den maade; men til Gengæld tror jeg, det vilde gøre det sværere for det store Flertal. Tænk bare paa, hvor ofte den for Dem saa sørgelige Kendsgerning, at Deres Svar tydeligt viser, De ikke har forstaaet et Muk af det De er oppe i, bevirker, at Lægen maa forklare det hele mere indgaaende. Var der ingen Lejlighed til at dumme sig, vilde Lægen jo blot køre videre i sin Forelæsning. Nej, gør meget hellere for Deres egen saavel som for Kammeraternes Skyld Alvor af at forberede Dem, som skulde De hver eneste Gang høres i hele Lektien.

Journallæsning er naturligvis tilladt på alle Afdelinger. Igen mindes De om den absolutte Tavshedspligt. Paa de Afdelinger, hvor Eleverne som sidste Vagt har den faste Turnus med Assistence ved Lægernes Stuearbejde, er det aldeles frivilligt, om de vil gøre Arbejdet færdigt, hvis Lægen ikke er færdig Kl. 10,30, ligesom det aldrig er Meningen, at en Elev skal blive udover Kl. 2 om Natten eller komme før Kl. 1,30 for at naa Rengøringen. Naturligvis skal man i alle disse Tilfælde gaa til den ledende og fortælle, hvad der mangler og Aarsagen til, at man ikke har kunnet naa det. (Aarsagen kan jo være den, at man er for langsom eller ikke har System i Arbejdet.)

Og her er vi saa naaet til det femte og sidste Punkt. Tonen paa Afdelingen, der allerede er gaaet saa grundigt igennem, at jeg kun lige skal nævne dette med ”Tilliden” og ”Afstanden”. Alt for mange af Spørgsmaalene vidner om, at Eleverne ikke gaar med Tillid til den ledende: i saa Fald ville de nemlig være helt overflødige. Det samme møder os ofte, naar der af en eller anden Grund bliver noget i Vejen paa en Afdeling. Kun sjældent har Eleverne Frimodighed til at gaa direkte til den ledende med Sagen. Hun skulde blot vide, hvor gerne de allerfleste saa, at hun kom, og hvor meget der kunde klares blot ved at tale om Tingene. Afstanden, tror jeg bestemt ikke, er saa frygtindgydende, at den behøver skræmme nogen; men selv i det mest demokratiske Samfund maa der jo være en vis Arbejdsdeling og Respekt for hinandens Stilling, og Tonen vil sikkert altid være bedst, hvor dette er Tilfældet. Et godt Resultat af denne Aften vilde være opnaaet, hvis den fik os alle til at gøre vor Indsats for at fremme det gode Samarbejde.

1945 – Brev til Bestyrelsen for Odense Amts og Bys Sygehus fra Forstanderinden

Foranlediget ved at en Elev blev paagrebet i at have overtraadt vort Reglement, – hun havde haft sin Kæreste pa sit Værelse, som hun deler med en anden Elev, – saa var jeg nødt til at skride ind og straffe.

Jeg har fra første Dag Eleverne kommer ind gennemgået Reglementet med dem og forklarer Grundene for dem, hvorfor det er nødvendigt, at det bliver overholdt.

Jeg ved godt der er mange Elever, der forsynder sig imod det, men jeg gaar ikke og spejder for om muligt at finde de Elever; men naar jeg kommer til at staa overfor Kendsgerningerne, maa jeg tage Affære. At det viser sig at være nødvendigt, kan Inspektøren berette Ting om.

Eleverne bor sammen på Værelserne, og det er jo ikke altid, de er lige gode Veninder; den ene Part maa ikke genere den anden ved at have sin Kæreste siddende paa Værelset til Kl. 23. eller 23 1/2, da lukkes Dørene, saa senere kan de ikke komme ud.

Som vi har det indrettet med Vaskerum paa Gangene og ikke paa Værelserne, maa de nødvendigvis færdes paa Gangene til og fra Vaskerum. Den skulde gerne ske, uden de risikerer at træffe mandlige Personer på Gangen.

Vi har en Dagligstue, hvor de kan være sammen med deres mandlige Gæster, de kvindelige bliver der aldrig sagt noget til, at de har Besøg af paa Værelset, ligesom de, naar de kommer og meddeler mig det, har Lov til at tage tilrejsende mandlige besøgende som Bedstefædre eller Brødre – med på Værelset; de faar endog Lov til at blive her et Døgn eller 3, og jeg sørger for Sengeplads andetsteds, saa jeg finder ikke, Eleverne har noget at beklage sig over paa det Punkt.

Nu udtaler Eleverne, at saafremt de skal henvises til Dagligstuen vil de ogsaa bede om at faa denne dagligstue hyggelig, som f.Eks. med Radio, Dagblade og Faglig Litteratur. Det er et Ønske, som jeg ikke synes vilde være muligt -Radioen har vi.

Med Hensyn til Vinduerne her i Funktionærboligen har vi store Vanskeligheder. Da Huset i sin Tid blev bygget, udtalte Arkitekten, at Huset laa saa udsat for, at en Stormkrog ikke vilde kunne holde Vinduet, hvis der kom et Vindkast, saa vi risikerede, at det styrtede ned og kunde foraarsage store Ulykker, og derfor var det bedre ingen at sætte i, saa fristedes man ikke til at lukke det op. Vi er henviste til kun at lukke de øverste Vinduer op. Eleverne vil nemlig helst sætte alle Vinduer paa vid Gab og samtidig lukke op for Varmen; at der kan ske de frygteligste Ting, vil Inspektøren kunne berette om.

Det er hidtil afklaret mellem Eleverne og mig paa en god maade, og det vilde ogsaa være sket denne Gang, dersom ikke en Assistent, der har været her et Par Maaneder – og som kun er antaget til Efteraaret, havde brudt sin Tavshedspligt og overtraadt de kollegiale Vedtægter. Det er ikke saa meget i denne Sag, men vi kan udsætte os for, at der kommer alvorligere Ting, hvor hun ogsaa vil bryde sin Tavshedspligt, saa jeg vil gerne sige vedkommende Assistent op til 1. Maj, men jeg vil ikke gøre det uden Bestyrelsens Sanktion. Hun er forlovet med Journalist paa Fyns Stiftstidende, som har foranlediget alt dette Skriveri i Bladene

Brev fra en gammel plejerskeassistent til Direktionen på Odense Hospital ang. Sygeplejerskestrejken i 1986 Brevet er skrevet i hånden med skråskrift

Jeg undskylder, at jeg skriver dette til dem, da jeg ved, det er håbløst. Mennesker vil jo lade sig bluffe, men jeg vil nu alligevel offer 280 på et frimærke, for at få dette sagt, det er angående Sygeplejerskestrejken.

Jeg ved fra mit arbejde, som gammel forslidt Plejerskeassistent, der drikkes kaffe, det meste af tiden, veninderne skiftes til at gå för tiden.

Oversygeplejersken, er meget ofte så lille af karakter så, hvis der er Elever eller Sygeplejersker, hvis Far er en Overlæge eller anden stor stilling, ja så blinkede hun til dem, dette betyder, at de kunne få fri, ofte kl. 10 formiddag, så kom de andre på afd, som blot tier og gör de andres arbejde.

Ofte, hvis en Patient græder af smerter, dette bliver sagt til en Sygeplejerske, men hun sagde, den hystade, skal de ikke tage dem af. Men 20 minutter efter, var Patienten död.

Når en patient bliver indlagt, og der bliver spurgt hvem det er, -er det en almindelig, ja så er hun en kælling, men er hun en kendt person, ja så er det Fru den — .

Ja, sådan kan man blive ved, nu til sidst, vil jeg fortælle blot en lille episode. Jeg har ved flid og pligt arbejdet mig til at få en betroet stilling som Plejerskeassistent, på en afd. med 28 beboer, der er ca. 7 eller 8 sengeliggende, jeg havde en til at holde afd. med rengøring og en til kökkenet. Ellers var jeg alene, jeg var stolt og glad for min afd., men efter mange år fik Sygeplejerskerne alligevel kört mig helt ned af misundelse. Jeg har i mange år gået en time för mödetid på min afd., for at nå mit arbejde. Det er selvfölgelig ikke min mening, at sådan skal det stadig være, nej slet ikke.

Nu en lille episode. Efter at være gået af, arbejdede jeg på et Plejehjem, men til sidst passede jeg börn. Men jeg sagde til mig selv, nej en Sygeplejerskes börn vil jeg aldrig passe, men der var alligevel en som jeg lod mig bluffe af, hun havde de dejligste börn. Men en dag hörte jeg, at hun tros alt var, som de andre Sygeplejersker jeg kender. Hun sagde at Patienterne tror, det er et Hotel de er på. Tænk i aftes var der en Patient, som ringede efter sin sovemedicin, og jeg blev også så gal, så jeg smed hans medicin hårdt på hans bord. Jeg sagde til hende, jo men det behövede du jo ikke, for jeg kender afd., jeg ved du har 2 sygehjælper, hendes svar var, jo men de så Fjernsyn – ak ja. Patienten som hun omtalte, var en slidsom mand, som har betalt sin skat i mange år, og han var 70 år. Denne Sygeplejerske er, med sin mand og börn, flyttet til Odense og hun er ansat på Deres Hospital.

Og nu er hun måske med herinde og står og råber op – ak ja. De må godt få hendes navn, hun hedder K…. P…. (udeladt af kmm), men hun er så sandelig ikke værre end andre, sådan er det jo blot blevet. Jeg er virkelig ked af, at det er blevet sådan her i Danmark, at man ikke tör skrive sit navn. Men da jeg er 83 år, ja så kan jeg ikke mere, men jeg vil blot komme med et par oplysninger. For jeg er sikker på, at De Herr Direktør nok slet ikke kan tænke dem, at unge pæne piger kan opföre sig som beskrevet – nej vel?

Jeg vil ikke skrive til Forstanderinden, for hun holder jo med Sygeplejerskerne, hun skal jo være afholdt.

Endnu engang undskyld, at jeg skriver, men dette er kun en lille del af tonen og ånden. Kald det hævn eller hvad de vil, at blive trampet på, kalder jo ikke det gode frem.

Underskrevet ”L”

Uddrag af brev til Forstanderinde Kirsten Roland fra tidl. sygeplejerske 1976

……men lært bestille noget fik man. Heldigvis er udviklingen stadig stigende, så De forstår nok det har været morsomt for mig i de senere år at følge, hvad der siden er sket. Det er et uhyre interessant arbejde i dag, videnskaben er stor, de unge meget interesserede og dygtige, men egentlig tror jeg ikke de unge er så tilfredse som man var dengang, nå det kan jo diskuteres, men fagligt dygtige er de…

Sygeplejersken beskriver oplevelser fra sin elevtid fra 1938-1941

Arbejdstiden

Dagvagt: 7.00-20.00 m/3 fritimer fra 9.00-12.00

Aftenvagt: 17.00-2.00

Nattevagt: 1.30-10.30

Aflønning:

3 mdr. prøvetid: ingen løn, men kost og logi

års løn: 20 kr/mdr. + kost og logi

års løn: 30 kr/mdr. + kost og logi

års løn 40 kr/mdr. + kost og logi

Under hele elevtiden fri uniform og fri vask af privat tøj.

Der var intet der hed overarbejdspenge og overarbejde var der meget af. Gik man fra afd. en dag til tiden, blev der ikke set blidt på os, så det var blot om at smutte bort uden der blev fundet på noget mere at udføre – og ens samvittighed var nu heller ikke så god, når man vidste afdelingslederen blev på afd. til de selv skulle i seng. Engang boede afd. sygeplejersken på selve afd., så ingen fritid havde disse heller ikke.

….. elevtiden var skøn, men streng og man skulle være udstyret med godt helbred for at klare strabadserne. Man passede patienterne, passede lægerne op, gjorde meget rent, end også hovedrent.

Arbejdsgangen

3 ugers dagvagt

14 dages aftenvagt

3 ugers dagvagt

14 dages nattevagt

Denne plan kørte man altid efter med 1 ugentlig fridag.

Man spiste på afd. – altid køkkenmåltider, stående samtidig med man passede gang og klokker. Og det var altid eleverne klokkerne ringede for, selv om man var midt i frikadellerne. Men dejligt på ens fridag at spise i spisestuen, det var virkelig festligt at komme derned.

I dagvagten startede dagen med sengeredning, derefter havde man travlt med at tørre borde og senge af, passe på tæpperne og lagnerne og patienterne var anbragt snorlige i sengene, se efter der ingen spindelvæv var i sengelamperne inden der kom stuegang. Det var særdeles vigtig ting, men med disse så underlige ting, kom man også ligesom lidt nærmere ind på livet af patienterne. Egentlig tror jeg patienterne ligesom følte medlidenhed med vi elever, og det var jo bestemt den omvendte facon. Efter endt stuegang skulle der serveres the for lægerne + afd. sygeplejersken og assistenter, og det kunne også volde besvær. En medicinsk overlæge skulle forinden sin the have 1 gl havresuppe, ens i farve og konsistens, og dertil 4 tvebakker – 2 over og 2 under, disse skulle være lige store. Var de ikke det, blev man sendt ud med dem igen, denne diktatoriske måde måtte man affinde sig med for at kunne begå sig. Alt spændende arbejde udførte assistenterne, man blev ikke undervist som i dag, man måtte mange gange selv finde ud af tingene.

Patienterne kom dengang ved indlæggelse direkte på afdelingerne, alle skulle have bad + have vasket hår, nå da var hygiejne nu heller ikke så god.

I aftenvagten skulle man foruden at passe pt, bone gulve, pudse messingvandhaner, pudse sølvtøj, ordne potteplanter og værst af alt vaske en grusom stor palme af, en sådan tror jeg fandtes på en hver afdeling. Det var et slemt arbejde, for der var mange små hvide pletter på palmebladene der var ret svære at få af. Blev der så i dagens lys fundet små hvide pletter, blev man kommanderet om igen – alt rengøringsarbejdet blev kontrolleret. Aftenvagten var en god vagt, da var man altid færdig til tiden, men til gengæld var man sent færdig efter nattevagten, da nåede man gerne at spise middagsmad på afd. inden man gik.

Nattevagten forløb indtil kl. 5.00, ligeledes med at tørre støv af samt gøre kummer rene + skifte vand ved pt blomster + tælle snavset vasketøj til vaskeriet, ja så også passe pt. Kl. 5.00 begyndte man så at dele tandskåle ud, og der var fart på til ved middagstid, så var man også helt kørt ned, tog hjem og fik sig en ordentlig god søvn. Man skulle passe på endeligt ikke at sove for længe, for man skulle være på bestemte nattevagtsværelser kl. 17.00 for at sove til man skulle møde igen. På nattevagtsværelserne sov man 4-6 personer, så der var ikke megen ro, man måtte bare ikke sove på sit eget værelse. Kl. 17.00 blev der kontrolleret om man var i seng, senere kontrol 1-2 gange i aftenens løb, for tænk hvis nogen vovede at stå op igen. Men man kunne dog, hvis man skulle til noget særligt, få en udgangsbillet. Ja man følte det næsten som man var ved militæret.

Nå det var ikke så slemt at være i det, som at tænke tilbage på det, men det var egentlig meningsløst meget af det.

Hvert forår samt efterår skulle der gøres hovedrent på afd., og hvem måtte stå for skud? Eleverne og husassistenterne skulle klare det job, dog har jeg aldrig kunne bruges til hovedrengøring, af hvilken grund ved jeg ikke, men lykkelig for at slippe, var så også ene elev tilbage på afd. så længe det stod på, men så måtte assistenterne jo tage et extra nap.

Den teoretiske side så sådan ud. Efter 3 mdr. på afd., kom man på et læsehold i 3 mdr. Man havde anatomi + lab. lære. Derefter på afd. igen og til eksamen efter 1. år. Efter 2. år eksamen i kirurgi og efter 3. år eksamen i medicin. Man måtte læse lektier efter en lang og meget anstrengende arbejdsdag, man fik undervisning 1 time ugentlig, så det var nærmest selvstudium.

Kammeratskabet var virkelig godt, man havde så meget fælles dengang, man boede i samme bygning 2 på hvert værelse, man var godt trætte alle som en, man var fattige, men havde heller ikke tid at bruge penge. Man kunne brokke sig sammen, for afreagere skulle man. På afd. turde man ikke komme med sine meninger, der var kun en mening, så man følte sig uretfærdig behandlet til tider, så hjalp det, når man fik drøftet tingene igennem med kammeraterne.

Denne tid tåler slet ingen sammenligning med tiden i dag, heldigvis, jeg syntes de unge i dag får en meget grundig uddannelse og dermed er det meget dygtige og selvstændige unge, som jeg beundrer meget. Vi andre skulle først til at tage fat på den egentlige sygepleje efter endt uddannelse.