Debat om emblemet

Aktuelt er der rejst debat om man som nutidig sygeplejerske føler sig kaldet til, dels at være medlem af Dansk Sygeplejeråd dels at være reklamesøjle for DSR ved at bære deres emblem.

Nu er sygeplejersker i den henseende jo ikke anderledes end andre autoriserede eller uddannede grupper, idet også fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, neurofysiologiassistenter, radiografer etc., har samme regler for brug af emblemet.

Enhver sygeplejerske, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd, har i henhold til Dansk Sygeplejeråds love §4, stk. 2, ret til at modtage/ bære Dansk Sygeplejeråds emblem. Emblemet er Dansk Sygeplejeråds ejendom og skal derfor tilbageleveres ved udmeldelse af Dansk Sygeplejeråd eller ved dødsfald.

Emblemet er strengt personligt og må ikke lånes ud eller sælges. Emblemet skal leveres tilbage ved udmeldelse eller død. Emblemerne er graveret med medlemsnummer.

Hvis emblemet er bortkommet, kan man søge om et nyt hos DSR… Går emblemet i stykker skal det returneres til DSR, som sørger for reperationen.

”Et emblem kan gå i arv til familiemedlemmer og derved få to medlemsnumre indgraveret”.

Flere ønsker ikke at være en del af det det fællesskab DSR repræsenterer, men vil være uafhægig af en fagforening eller ønsker medlemskab af anden fagforening end DSR. Derfor ønsker de også et emblem der ikke er knyttet an til DSR. Flere forslag har været i omløb, men man har ikke været i stand til at opnå enighed om en udformning af emblemet.

Ønsket er, at emblemet skal være ’godkendt/autoriseret’ – det er dog ikke oplyst, hvem man mener skal gøre det, og emblemet skal have indgraveret den enkeltes autorisationsnummer.

Brugen af emblemet skal ses i lyset af DSR’s historiske udvikling. Da DSR blev stiftet i 1899, var det almindeligt, at private bureauer sendte ufaglærte kvinder ud som sygeplejersker i private hjem.

DSR ønskede derfor at signalere, at man udelukkende havde uddannede sygeplejersker som medlemmer, og det var magtpåliggende for dem, at finde et symbol, et ydre tegn, der kunne samle sygeplejerskerne og signalere til omgivelserne, at her var der en sygeplejerske der havde gennemgået en uddannelse på en så tilfredsstillende måde, at hun var fundet værdig til optagelse i DSR.

Fra 1900 og i flere år frem var der et emblemregulativ, der forpligtede sygeplejersken til altid at bære emblemet under tjenesten, at bære det på venstre side, samt at føre et pligtopfyldende og hæderligt liv.

Emblemet er en broche med et gyldent firkløver på rød emaljebund, og er stort set ikke ændret siden 1899. Det har lige fra starten, været fremstillet af hofjuveler Hertz i København, og man mener det er sølvsmed K. Fiöss der har tegnet det. Hvert emblem fremstilles stadigt i hånden af en guldsmed, en gravør og en emaljør, og gennemgå 25 forskellige processer fra start til slut.

Der findes ikke nogen beskrivelse eller fortolkning af emblemets udformning fra 1899, men i dag lyder fortolkningen: ”Firkløveret betyder lykke i vort arbejde for patienten. Det røde betegner, at kærligheden må være baggrunden for alt vort arbejde, om det skal lykkes. Den røde og hvide farve i emblemet sammen skal vise – at vi er danske”. I 1934 opnåede Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne fik statsautorisation. Det betød, at titlen sygeplejerske kun måtte bruges af personer med en enerkendt og formel sygeplejerskeuddannelse, hvorfor emblemet fik indgraveret autorisationsdato. det fortsatte frem til 1972 (https://dsr.dk/search?s=emblem).