Banebrydende opfindelser med betydning også for sygeplejens udvikling
Vil løbende blive opdateret og revideret
Slutningen 1500 tallet plejeinstitutioner for fattige, syge og lemmer
1600 tallet Katolske søstre – franske Sct. Joseph orden opstår. 1856 ankom 4 søstre til Danmark
1600 tallet Harvey beskrevet blodkredsløbet
1700 Mikroskopet
1798 Edward Jenner (engelsk læge) opdagede at malkepiger ikke fik kopper – idet de havde opbygget immunitet efter at have malket inficerede køer ’vaccineret’ mod kopper. 1810 startede præster i DK med at vaccinere mod kopper
1824 Stetoskopet
1836 Pastor Theodor Fliedner og hustru Friederike starter lille hospital i Kaiserswerd – her kunne protestantiske kvinder træde ind i religiøst fællesskab
1846 Æternarcose opdaget – (muligt at operere)
1847 Clorofom narcose opdaget – (muligt at operere)
1847 Ignaz Semmelweis (østrigske læge) set sammenhæng mellem udvikling af barselfeber og barselslægers deltagelse i obduktioner
1849 Nye Grundlov – med bl.a religionsfrihed
Sidste del af 1800 tallet Mange hospitaler oprettes
1854 Florence Nightinggale tager til Scutari i Tyrkiet
1859 Florence Nightingale udgiver Notes on Nursing
1860 Florence Nihtingale opretter sygeplejeskolen v/Sct. Thomas Hospital i London
1863 Barbitursyre (senere udviklet til sovemiddel) opdages af den tyske forsker Adolf von Baeyer
1863 Diakonissestiftelsen starter uddannelse af sygeplejersker
1865 Louis Pasteur (fransk kemiker) bakterier kunne modvirkes af pasteurisering – opvarmning. Han viste også at indgift af svækkede bakterier kunne modvirke udvikling af sygdom
1867 Josef Lister (engelsk kirurg) brugte karbolvand til desinfektion Frederiks Hosp. i Dk (læge MH Saxtorph) og Kommunehosp. (læge V Holmer) indførte metoden
1875 Sct. Josephs Hospital grundlagt
1880 ca. sygeplejerskeuddannelse iværksættes flere steder
1882 Robert Kock (tysk læge) opdagede tuberkelbacillen. I 1883 opdagede han kolerabacillen – karantæneregler opstod ex. i danske havne, hvor der anløb udenlandske skibe
1893 Thyreoid til behandling af for lavt stofskifte
1894 Sct. Lukasstiftelsen oprettet
1899 Dansk Sygeplejeråd oprettet
1901 Tidsskrift for Sygeplejersker udkommer
1901 Tuberkulose Foreningen stiftes og opretter sanatorier
I 1903 Det første medicinske barbiturat (Diemal, Veronal) taget i anvendelse. Veronal var meget udbredt frem til 1960’erne, og var midlet, Stefan Zwig benyttede til sit selvmord. Særlig Veronal var tidligere populært på private nervesanatorier, til forskel fra sindssygehusene, der holdt sig til de billigere præparater som remedier, brom og kloral. Fenemal er det eneste barbiturat, som stadig anvendes. Bruges til behandling af epilepsi og til modvirkning af alkoholabstinenser. Har været anvendt til dødsstraf i USA. Barbiturat anvendes som middel til folk, der ønsker at begå såkaldt assisteret selvmord. I Schweiz er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men det er derimod tilladt at yde hjælp til selvmord
1904 Haandbog i Sygepleje
1908 Valgret til kommuner for kvinder
1913 Sygeplejeskolen ved Bispebjerg Hospital oprettes
1913 Sygeplejerskeløftet indføres i Danmark. Var forfattet af forstanderinde fra Detroit (kaldet Florence Nightinggale løftet, uagtet hun ikke kan tilegnes æren for det). 1956 blev sygeplejerskeløftet revideret
1915 Valgret til Rigsdag for kvinder
1919 Statens Seruminstitut oprettet
1923 ‘Guldkur’ – Sanocrysin tagt i brug til patienter med leddegigt. Blev egentligt opfundet til TB behandling, hvor det ikke var virksomt, men man opdagede den gode effekt på leddegigt
1924 Første kvindelige minister – Nina Bang undervisningsminister
1925 Christiane Reimann akademiker/mastergrad, i USA
1926 Sct. Josephs Sygeplejeskole oprettet. Ny skole oprettet 1936
1927 Oprettet sygeplejeforskole på Testrup Højskole. Sidste der lukkede var Rødkilde Højskole i 1981
1928 Alexander Fleming opfinder penicillinet
1930’erne oprettet flere centralsygehuse rundt i landet
1931 Samme uddannelse vedtages for hjemmesygeplejersker og hospitalssygeplejersker
1933 Socialreform – sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
1933 Hjemmesygeplejersker overgår fra privat til offentlig ansættelse
1934 Statsautorisation for sygeplejersker
1934 Sygeplejersker uddannet i Grønland
1935 Professor Gerhardt Domarg (Tyskland) opfinder sulfapræparat Hans egen datter får blodforgiftning, som der ikke findes behandling for. Faderen giver hende et farvestof udvundet af tjære, som han havde set have effekt på mus. Faderen ofrede datteren i forsøget… og hun kom sig
1936 Lov om Sundhedspleje – uddannelse til sundhedsplejerske 1937 på Aarhus Universitet
1939 Sundhedsstyrelsen udsender retningslinjer for uddannelse af sygeplejersker
1940’ern Penicillinet taget i brug
1944 Streptomycin
1950’erne Udvikling i blodtransfusion og indgift af intravenøse væsker
1952 Polioepidemi
1953 Klorpromazin (Neuroleptica) – psykopharmaca udvundet fra antihistamin
1954 Mandlige sygeplejersker uddannet
1957 Kgl. Anordning og Cirkulære om Sygeplejerskeuddannelse
1954 Lithium – psykopharmaca
1954 Første anæstesiologiske overlægestilling oprettet
1958 Truxal, Sordinol og Fluanxol – psykopharmaca
1959 Kost og boligtvang ophævet
1960’erne oprettet intensivafdelinger og coronarafsnit (intensive hjerteafdelinger)
1960 Dialysebehandling
1960’erne P-pillen taget i brug
1961 Første antibiotikum mod stafylococcer
1963 Sygehjælperuddannelse
1967 Buronil – psykopharmaca til urolige, gamle senile patienter
1967 Transplantationer
1969 Afdeling af DSH i København
1970’erne ‘Kronen på værket” – kappen udfases
1970’erne Smerteklinikker oprettet
1970’erne udførte kikkertoperationer
1970 Kommunalreform – sundhedsvæsenet overgår fra stat til amter og kommuner
1972 Danmark i EF
1973 Oliekrisen
1973 Fri abort
1976 Sygeplejeelever demonstrerer
1980’erne starten på AIDS epidemi
1980’erne Lægeambulance startet – bedret præhospitale behandling
1980’erne Præhospital
1980’erne MR scanning
1985 DSR udsender Status Dokument, sygeplejerskens virksomhedsområde
1990 Rammeuddannelse for sygeplejerskeuddannelsen
1990 Kandidatuddannelse – Candidatus Curationis, i sygepleje v/Aarhus Universitet
1991 Kari Martinsen ansætte DSH
1992 Sygeplejeetiske Retningslinjer
1992 Bente Sigvaldsen første Cand. Cur. – kandidat i Sygepleje
1996 Evalueriung af sygeplejerskeuddannelsen
1999 Traumecetre
2000 Ph.d uddannelse i sygepleje
2001 Uddannelsen bliver professionsbacheloruddannelse
2001 Centre for Videregående Uddannelser (CVU) oprettes
2008 Professionshøjskoler – University College oprettes
Tidligere havde lægerne ikke meget at byde på, Kamferdråber og Hofmannsdråber og lidt forskelligt eliksir. Og i forhold til lægemidler og medicinske præparaters opfindelse er der da også gennem tiden både jublet og rejst kritik. Som Erik Olaf-Hansen skriver: ‘Ville det dog være tortur, hvis vi ikke havde bedøvende stoffer, smertestillende medicin, antibiotika, insulin og psykopharmaca’. Voltaire udtalte: ‘Medicinsk behandling består i at pøse piller, om hvilke vi intet ved, på mennesker, om hvem vi endnu mindre’. Mange sygdomme – sikkert 75%, vil formentlig kurere sig selv, men resten kræver behandling, for at man kan overleve. Ex. var der ingen behandling af lungebetændelse, så man håbede man stod krisen igennem og kurerede sig selv, ellers døde man. I gamle dage kom man sig af sig selv, hvis man kom sig, og ellers affandt man sig med mistrøstige skavanker og handicap eller døden. DM patienter døde eller blev nærmest sultet, inden insulinets opfindelse. I dag må man dog sige, der vindes millioner af kroner, idet en stor gruppe af patienter ved at de behandles medicinsk er i stand til at passe et arbejde (Olaf-Hansen, E.)